Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til udstykning af stuehus i Vejle Kommune

Vejle Kommune afslog den 6. december 2018 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af stuehuset med ca. 2 ha på ejendommen A1, 7183 Randbøl, matr.nr. F1, med henblik på at etablere en ny selvstændig landbrugsejendom. Afgørelsen blev påklaget af adressaten. Planklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommen og kommunens begrundelse

Ejendommen, der er registreret som en landbrugsejendom, er på ca. 15,3 ha og ligger i landzone. Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte udstykning ville skabe en ny frit omsættelig ejendom og potentielt muliggøre yderligere bebyggelse, hvilket ville stride mod landzonebestemmelsernes formål. Desuden vurderede kommunen, at udstykningen var i strid med kommuneplanens mål og retningslinjer.

Områdets udpegninger i kommuneplanen

Ejendommen er beliggende i et område, der i Vejle Kommunes kommuneplan 2017 er udpeget som:

• Særligt værdifuldt landbrugsområde
• Potentielle økologiske forbindelser
• Bevaringsværdigt landskab En del af ejendommen, herunder bebyggelsen, er desuden udpeget som værdifuldt kulturmiljø, geologiske bevaringsværdier og tekniske anlæg. Et mindre område mod syd er udpeget som friluftsområde og støjfølsomt friluftsområde. En sø sydøst for ejendommen er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og et område omkring søen er udpeget som uønsket for skovrejsning. En del af ejendommen, inklusive bebyggelsen, ligger inden for skovbyggelinjen, og ejendommen er delvist omkranset af fredskov. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at formålet med udstykningen ikke var at skabe en ny byggegrund eller et nyt boligområde. Klageren fremhævede desuden, at udstykningen ikke ville ødelægge landskabet, og at de forhold, kommunen anså for problematiske, allerede eksisterede lovligt på ejendommen.

Generelle principper for landzonetilladelser

I landzone kræves der tilladelse fra kommunen for udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige forhold samt erhvervslivets udviklingsmuligheder. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ved vurderingen af sager lægges der vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Udstykning i landzone

Udstykning i landzone kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Udstykning defineres som fraskillelse af et areal fra en ejendom, der fremadrettet udgør en ny samlet fast ejendom, jf. Udstykningsloven § 6. Formålet med kravet om tilladelse er at sikre, at udstykninger ikke sker med henblik på bebyggelse eller anden anvendelse, der kræver tilladelse, uden en forudgående vurdering. Det skal også sikre overensstemmelse med planlægningen for området. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til udstykning, der skaber en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land, da udstykning til boligformål primært skal ske i områder udlagt til dette.

Bebyggelse inden for skovbyggelinjen

Der må ikke placeres bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Dette forbud gælder dog ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Ved ansøgninger om landzonetilladelse inden for skovbyggelinjen skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages.

Planklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afslag på landzonetilladelse til udstykning af stuehuset med ca. 2 ha på ejendommen A1, 7183 Randbøl. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde til grund, at udstykningen alene havde til formål at oprette to selvstændige ejendomme, og at den ikke var ansøgt ud fra et landbrugsmæssigt hensyn. Hovedformålet var at etablere en ny, frit omsættelig ejendom til salg til den nuværende lejer af stuehuset.

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte udstykning, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet begrundede dette med, at en udstykning ville medføre en afledt ret til at opføre bebyggelse på begge ejendomme, jf. Planloven § 36, stk. 1. Dette ville bidrage til en udvikling i strid med planlovens formål om at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Desuden blev det vægtlagt, at en del af ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen.

Nævnet fandt ingen særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en tilladelse, og det forhold, at der ikke umiddelbart var planlagt ny bebyggelse, ændrede ikke resultatet. En tilladelse ville desuden kunne medføre uønsket præcedens i lignende sager.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.