Afslag på genoptagelse af sag om afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af gangbro

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af en klagesag vedrørende afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af en gangbro og tilhørende platform inden for åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune. Miljø- og Fødevareklagenævnet havde den 5. november 2019 stadfæstet Silkeborg Kommunes afgørelse af 1. februar 2019 om afslag på dispensationen. Afgørelsens adressat anmodede den 28. juni 2020 om genoptagelse af sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

Nævnet lagde vægt på, at anmodningen om genoptagelse omhandlede forhold, som allerede var indgået i sagens tidligere behandling. Der var derfor ikke grundlag for at ændre vurderingen af, hvorvidt der skulle meddeles dispensation til den ulovligt opførte gangbro og platform.

Lighedsgrundsætningen og tidligere konstruktioner

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de fremlagte oplysninger om andre gang- og bådebroer i nærområdet ikke havde væsentlig betydning for afgørelsens udfald. Nævnet fandt ikke, at Silkeborg Kommune havde tilsidesat den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, da der ikke forelå fuldt ud sammenlignelige forhold på de anførte adresser. Vurderingen af, hvorvidt et forhold er i strid med forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, er konkret og varierer fra sag til sag.

Oplysningen om en tidligere gangbro på ejendommen kunne ikke danne grundlag for en genoptagelse, da der ikke var tale om genopførelse. Den oprindelige gangbro var fjernet i sin helhed, og den nyopførte gangbro adskilte sig væsentligt i størrelse og udtryk. Nævnet betragtede derfor den nye konstruktion som en nyopførelse, der skulle behandles efter den sædvanlige restriktive praksis for ny bebyggelse inden for åbeskyttelseslinjen.

Færdselsret og sociale hensyn

Den tinglyste færdselsret på ejendommen blev anset for et privatretligt anliggende, som ikke berørte administrationen af åbeskyttelseslinjen. Endvidere kunne de anførte sociale forhold og naboers interesser ikke føre til et andet resultat, da Naturbeskyttelsesloven § 1 ikke varetager sociale hensyn og nabohensyn/-interesser.