Klage over Ballerup Kommunes afgørelse om tilbygning på A1, Ballerup

Ballerup Kommune traf den 19. maj 2020 afgørelse om en tilbygning på en ejendom beliggende på A1, 2750 Ballerup. Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af to naboer den 15. juni 2020. Klagen omhandlede primært, hvorvidt tilbygningen krævede dispensation fra lokalplanens § 7.6, og om kommunen havde givet en sådan dispensation, samt om en eventuel dispensation ville stride mod lokalplanens principper.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 060, "boligområdet Pilehøj, Egebjerg", vedtaget i juni 1991. Lokalplanens § 7.6 fastsætter, at bygningshøjden ikke må overstige 3,5 m målt fra eksisterende terræn eller et godkendt reguleret terræn til linjen, hvor tagflade og ydervæg mødes.

Kommunens oprindelige byggetilladelse og den påklagede afgørelse

Ballerup Kommune havde den 28. maj 2019 givet byggetilladelse til opførelse af en 20 m² tilbygning med ensidigt hældende tag. Kommunen vurderede dengang, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen. Den påklagede afgørelse af 19. maj 2020 var en redegørelse fra kommunen som svar på en klage over byggeriet. Heri fastholdt kommunen sin oprindelige afgørelse og afviste klagen. Kommunen anførte, at tilbygningen var en forlængelse af et eksisterende hus med en facadehøjde over 3,5 m, opført før lokalplanen, og derfor en udvidelse af eksisterende lovlige forhold. Kommunen mente, at tilbygningen kunne godkendes, da lokalplanens § 7.6 gav mulighed for godkendelse af bygningshøjden ved særlige terrænforhold. Det fremgik dog ikke tydeligt af afgørelsen, om der var givet en dispensation fra lokalplanens § 7.6.

Klagernes og kommunens argumenter

Klagerne anførte, at tilbygningen ikke overholdt lokalplanens § 7.6 og derfor krævede dispensation. De kritiserede, at det var uklart, om dispensation var givet, og at en dispensation ville stride mod lokalplanens principper om at regulere områdets udvikling. De mente, at der var tale om en væsentlig overskridelse, og at kommunen burde overholde egne planer. Klagerne var uenige i kommunens fortolkning om, at tilbygningen kunne opføres med en højde over 3,5 m som en udvidelse af eksisterende forhold. De påpegede også manglende angivelse af bygningshøjde i projektmaterialet og manglende partshøring.

Kommunen fastholdt, at tilbygningen kunne opføres inden for lokalplanens bestemmelser, da den var en mindre bygning på 20 m² i forlængelse af eksisterende lovlige forhold, placeret midt på grunden med god afstand til naboskel på et eksisterende hævet terræn. Kommunen anså en mindre overskridelse af facadehøjden som bagatelagtig. Kommunen oplyste, at tilbygningens højde var 3,67 m i den vestlige side og 4,11 m i den østlige side målt ved facademuren til terræn. Kommunen mente ikke, at partshøring var nødvendig, da overskridelsen var mindre.

Planklagenævnet ophævede Ballerup Kommunes afgørelse af 19. maj 2020 om tilbygningen på A1, 2750 Ballerup. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer spørgsmål om, hvorvidt et forhold er umiddelbart tilladt efter en lokalplan, jf. Planloven § 18, eller om det kræver dispensation. Nævnet bemærkede, at klagepunkter vedrørende indbliksgener, brugs- og ejendomsværdi samt forhold relateret til byggelovgivningen (f.eks. byggetilladelsen af 28. maj 2019 og partshøring efter forvaltningsloven) faldt uden for Planklagenævnets kompetence. Disse spørgsmål vedrører afgørelsens hensigtsmæssighed eller byggelovgivningen, hvor Byggeklageenheden er rette klageinstans.

Fortolkning af kommunens afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunens svar af 19. maj 2020 udgjorde en ny afgørelse om, at tilbygningens bygningshøjde krævede godkendelse i henhold til lokalplanens § 7.6. Nævnet fandt dog, at det ikke fremgik tydeligt af kommunens afgørelse, om der var givet en dispensation, eller om der var foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt kommunen ønskede at dispensere fra lokalplanen til bygningshøjden. Hvis en sådan vurdering var foretaget, var den i hvert fald ikke afspejlet i begrundelsen for afgørelsen.

Krav om dispensation

Lokalplanens § 7.6 fastsætter en maksimal bygningshøjde på 3,5 m. Kommunen havde oplyst, at tilbygningens højde var 3,67 m mod vest og 4,11 m mod øst. Planklagenævnet konkluderede, at tilbygningens højde ikke var i overensstemmelse med lokalplanen og derfor krævede dispensation, jf. Planloven § 19. Den manglende klarhed og begrundelse for en eventuel dispensation udgjorde en væsentlig retlig mangel, som gjorde afgørelsen ugyldig. På grund af denne væsentlige mangel fandt nævnet ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter vedrørende beslutningsgrundlag, sagsoplysning, naboorientering og partshøring.

Nævnet bemærkede dog, at § 7.6 i lokalplanen har karakter af en dispensationsbestemmelse, hvilket indikerer, at det var forudsat ved planens vedtagelse, at der ville kunne dispenseres fra de pågældende krav. En udnyttelse af en dispensationsbestemmelse er derfor som udgangspunkt ikke i strid med planens principper.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.