Vejdirektoratet stadfæster kommunes tilladelse til råden over privat fællesvej til byggeplads

En borger klagede over Ballerup Kommunes tilladelse til, at et byggeri på Damsagervej 9 midlertidigt kunne råde over en del af den private fællesvej, Damsagervej, ved at placere et byggepladshegn på vejarealet. Klageren, som er nabo til byggeriet, mente, at kommunens sagsbehandling var mangelfuld, og at der ikke var tilstrækkelig begrundelse for at inddrage så stor en del af vejen.

Klagerens centrale anbringender

Klageren fremførte flere kritikpunkter mod kommunens afgørelse og sagsbehandling:

• Manglende saglighed: Kommunen havde ikke leveret saglige argumenter for, hvorfor byggehegnet skulle placeres så langt ude på vejen.
• Mangelfuld partshøring: Høringsmaterialet var vildledende og argumenterede ikke for nødvendigheden af den ansøgte råden over vejen.
• Utilstrækkelig begrundelse: Kommunen havde undladt at give en saglig begrundelse for, hvorfor klagerens indvendinger ikke blev taget til følge.

Sagens forløb og faktiske omstændigheder

Damsagervej er en privat fællesvej i byzone, som administreres af Ballerup Kommune. Sagen omhandler en række tilladelser og forlængelser til at inddrage en del af vejarealet til byggeplads for Sofieskolen. Forløbet er som følger:

Klageren bor over for byggeriet og oplevede, at adgangen til egen carport var besværliggjort, og at det var vanskeligt at have gæster.

Juridisk grundlag og Vejdirektoratets vurdering

Vejdirektoratet behandlede sagen med udgangspunkt i privatvejsloven og forvaltningsloven.

Efter Lov om private fællesveje § 66, stk. 1, kræver det kommunens tilladelse at placere materiel, hegn m.v. på en privat fællesvej. Kommunens vurdering skal primært baseres på vejtekniske og trafikale hensyn. En sådan tilladelse er en offentligretlig afgørelse, jf. Lov om private fællesveje § 56, og regulerer ikke de privatretlige forhold mellem bygherren og vejens ejere.

Vejdirektoratet fastslog, at vejmyndigheden ikke skal vurdere, om den ansøgte råden er hensigtsmæssig for bygherren, men derimod om almene, offentligretlige hensyn taler imod tilladelsen. Kommunen havde vurderet, at klagerens adgangsforhold fortsat var mulige, og at der ikke var væsentlige trafiksikkerhedsmæssige eller fremkommelighedsmæssige problemer.

I forhold til klagen over manglende begrundelse fandt Vejdirektoratet, at kommunen ikke er forpligtet til at tage stilling til alle klagerens anbringender, især ikke dem, der vedrører byggepladsens interne indretning. Begrundelsespligten i Forvaltningslovens § 24 kræver, at der tages stilling til relevante anbringender, men indebærer ikke et "dialog-krav".

Vejdirektoratet konkluderede, at selvom entreprenøren i flere tilfælde havde handlet i strid med tilladelserne, var kommunens sagsbehandling, herunder partshøringen efter Forvaltningslovens § 19, og begrundelsen for afgørelsen af 15. maj 2019 ikke så mangelfuld, at afgørelsen skulle hjemvises til ny behandling. Kommunens afgørelse blev derfor opretholdt.

Vejdirektoratet opretholder Ballerup Kommunes afgørelse af 15. maj 2019.