Planklagenævnets afvisning af klager over Vejle Kommunes godkendelse af ændringsforslag til lokalplan nr. 1225

Vejle Kommune godkendte den 27. maj 2020 et ændringsforslag til et projekt under lokalplan nr. 1225, Centerområde ved [vejnavn1] og [ejendom1]. Samtidig besluttede kommunen at afslutte en igangværende proces, der skulle tilvejebringe et nyt plangrundlag for området.

Planklagenævnet modtog to klager over denne beslutning.

Klagernes anbringender

En borger (klager 1) og en virksomhed (klager 2) klagede til Planklagenævnet. Klagerne anførte primært, at ændringerne til lokalplanen var så omfattende, at de krævede en ny planproces med dertilhørende høring. De mente, at afgørelsen var i strid med planloven, og at det reviderede projekt afveg markant fra lokalplanens oprindelige hensigter.

Klagerne fremhævede specifikke punkter, herunder:

• En ændret anvendelse af området, som ifølge klagerne forudsætter en ny lokalplan i henhold til Planloven § 19.
• Et nyt parkeringshus i flere etager, som ikke var en del af det oprindelige forslag.
• Projektets strid med planens formålsbestemmelse, da det tillader tre udvalgsvarebutikker på over 2.000 m².
• Uoverensstemmelser med byggefelter, centergang, dagligvarebutikkens størrelse, facader mod [vejnavn1] og [vejnavn2] samt brugen af røde teglsten.

Klagerne gjorde desuden gældende, at beslutningen blev truffet på forkerte forudsætninger, da visse elementer ikke var oplyst ved byrådsmødet. De udtrykte bekymring for, at borgernes mulighed for at blive hørt blev frataget, og at beslutningen blev truffet af et mindretal af byrådets medlemmer (15 ud af 31). Klagerne anmodede om, at den eksisterende lokalplan nr. 1225 blev underkendt, og at byrådets afstemning og vedtagelse af 27. maj 2020 blev ugyldiggjort. De mente, at kommunen havde truffet en afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og at klagen derfor kunne realitetsbehandles.

Kommunens bemærkninger

Kommunen oplyste, at der ikke var modtaget en byggeansøgning eller en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 1225. Kommunen var derfor af den opfattelse, at der ikke var truffet en afgørelse, og at der dermed ikke var grundlag for at klage på daværende tidspunkt.

Planklagenævnet afviste at behandle klagerne.

Nævnets vurdering af klageadgang

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål vedrørende en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt dog, at Vejle Kommune i den konkrete sag ikke havde truffet en endelig afgørelse efter planloven, som kunne påklages. Der var derimod tale om en intern beslutning i kommunen.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen endnu ikke havde modtaget en konkret ansøgning, og at der ikke var meddelt en tilladelse eller dispensation til ansøgeren. Selvom en beslutning om at opgive en planproces under visse omstændigheder kan være en afgørelse efter planloven, fandt nævnet, at klagepunkterne i denne sag reelt handlede om, hvorvidt det reviderede projekt kunne gennemføres inden for rammerne af den gældende lokalplan – et spørgsmål, der endnu ikke var truffet afgørelse om.

Konklusion

Planklagenævnet kunne på dette grundlag ikke behandle klagerne og afviste dem. Nævnet bemærkede, at såfremt kommunen senere træffer en endelig afgørelse efter planloven – for eksempel i form af en dispensation fra lokalplanen efter Planloven § 19 – vil denne afgørelse kunne påklages til Planklagenævnet af klageberettigede efter planlovens § 59.

Formelle forhold

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

De indbetalte klagegebyrer vil blive tilbagebetalt.