Afslag på dispensation til opsætning af hegn inden for skovbyggelinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation til opsætning af et hegn inden for skovbyggelinjen på en ejendom beliggende på Sydamager. Ejendommen, der er ubebygget og ikke noteret som landbrugsejendom, grænser op til den statsejede Kongelunden Skov, som er fredskovsnoteret, og er i sin helhed omfattet af skovbyggelinjen.

Ansøgning og Kommunens Afslag

Klager ansøgte den 11. februar 2020 om at opsætte et tæt, trykimprægneret træhegn på 1,8 meters højde omkring hele ejendommen (55 x 55 meter). Tårnby Kommune meddelte den 3. april 2020 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at hegnet ville stride mod formålet med skovbyggelinjen, da ejendommen er en naturlig del af skovbrynet, og hegnet ville påvirke skovbrynet negativt og forringe skovens landskabelige værdi.

Klagerens Anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 20. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:

• Hegnet kræver ikke dispensation fra skovbyggelinjen, da det ikke er bebyggelse i lovens forstand.
• Hegnet er nødvendigt for driften af ejendommen som landbrugsejendom, da det skal indhegne græsningsarealer til heste og kødkvæg, og er dermed omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 4.
• Der er opsat tilsvarende hegn i området, hvilket indikerer usaglig forskelsbehandling fra kommunens side.

Kommunens Bemærkninger til Klagen

Tårnby Kommune oplyste den 16. juni 2020, at hegnet var blevet opsat uden tilladelse efter kommunens afslag. Kommunen fastholdt, at hegnet ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den ubebyggede og udyrkede ejendom, og at det stred mod formålet med skovbyggelinjen ved at påvirke skovbrynet væsentligt set fra den nærliggende vej.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Tårnby Kommunes afgørelse af 3. april 2020 om afslag på dispensation til opsætning af hegn inden for skovbyggelinjen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Vurdering af Dispensationskrav

Nævnet fandt, at det ansøgte hegn med sin karakter og omfang var omfattet af det generelle forbud i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1 og derfor krævede dispensation. Hovedformålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes landskabelige værdi og opretholde skovbrynene som levesteder for plante- og dyreliv.

Vurdering af Undtagelsesbestemmelse

Nævnet vurderede, at hegnet ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 4, som vedrører erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrugs- eller skovbrugsejendomme. Dette skyldtes, at ejendommen er ubebygget og ikke er landbrugsnoteret, og klagerens ønske om at indhegne dyr ændrede ikke denne vurdering.

Landskabelige Hensyn og Præcedens

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at hegnet med sin placering i skovbrynet og en højde på 1,8 meter fremstod meget synligt og forringede den landskabelige oplevelse af skoven. Desuden ville en dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i strid med skovbyggelinjens formål.

Lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at klager var blevet usagligt forskelsbehandlet. De hegn, klager henviste til, blev ikke anset for direkte sammenlignelige, da de enten var af en anden type (metal, lave stolper med trådhegn) eller lå i forbindelse med eksisterende bebyggelse og indhegnede havearealer, hvilket adskilte dem fra det ansøgte hegn på en hidtil ubebygget grund i skovbrynet.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.