Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om støttenedsættelse grundet overskredet klagefrist

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser af 12. april 2019. Disse afgørelser omhandlede støttenedsættelse på 20 % for planperioden 2006/2007 og 60 % for planperioden 2008/2009, som følge af overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 på en specifik adresse. Nævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1, samt Landbrugsstøtteloven § 22 b og Lov om Landdistriktsfonden § 11 a.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da den var indgivet efter udløbet af klagefristen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagefrist og klagevejledning

Landbrugsstyrelsens afgørelse blev meddelt den 12. april 2019, hvilket betød, at klagefristen udløb den 10. maj 2019. Klagen blev dog først indgivet den 17. juli 2019. Nævnet anser meddelelse til klagers advokat, der forinden havde angivet at være partsrepræsentant, for korrekt meddelelse.

Nævnet bemærkede, at der ikke findes bestemmelser i landbrugsstøtteloven eller lov om Landdistriktsfonden, der giver Miljø- og Fødevareklagenævnet mulighed for at se bort fra overskridelser af klagefristen. Selvom almindelig forvaltningsretlig praksis i særlige tilfælde kan tillade dette, er nævnets praksis restriktiv. En klage indgivet efter fristens udløb vil som udgangspunkt blive afvist, selv ved en kort overskridelse.

Vurdering af undskyldende omstændigheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå undskyldende omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen i denne sag. Nævnet vurderede, at der var givet korrekt klagevejledning, som entydigt fastsatte en frist på fire uger fra modtagelsen af afgørelsen af 12. april 2019.

Klager havde anført, at en passus i afgørelsen om en ny beregning indikerede en delafgørelse, og at den endelige afgørelse af 30. april 2019 manglede klagevejledning. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen om en ny beregning var placeret i et særskilt afsnit med overskriften "Betydning af nye afgørelser om beregning af støttenedsættelse for overtrædelse af krav 1.19 i planperioden 2006/2007 og 2008/2009". Nævnet vurderede, at denne formulering og placering klart adskilte sig fra selve afgørelsen og ikke kunne forstås som en delafgørelse, der suspenderede klagefristen. Udtrykket "nye afgørelser" henviste til de aktuelle afgørelser i modsætning til tidligere i sagen.

Nævnet konkluderede, at klagen udelukkende indeholdt klagepunkter vedrørende afgørelsen af 12. april 2019, og at der ikke var grundlag for at se bort fra den overskredne klagefrist.