Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for vandindvinding

Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 17. marts 2020, hvor kommunen vurderede, at vandindvinding på en ejendom i Gribskov Kommune ikke var VVM-pligtig. Projektet omfatter indvinding af op til 15.000 m³ grundvand årligt fra "Mårumkilden" til produktion af naturligt mineralvand og whisky. Kommunen baserede sin afgørelse på, at boringens dybde, minimale sårbarhed og den indvundne vandmængde ville medføre en uproblematisk påvirkning af omgivelserne. Kommunen henviste fejlagtigt til VVM-bekendtgørelsen i stedet for den gældende Miljøvurderingsloven § 21.

Klagerens anbringender

Klageren, ejeren af naboejendommen, påklagede afgørelsen den 10. april 2020 med flere anbringender:

• Afgørelsen indeholdt faktuelle fejl vedrørende ejerforholdene af naboejendommen, hvilket potentielt kunne have påvirket væsentlighedsvurderingen.
• Indvindingen af 15.000 m³ vand årligt, svarende til to tankbiler dagligt, kunne ikke karakteriseres som en minimal vandmængde og udgjorde en væsentlig miljømæssig belastning.
• Der var ikke fastsat restriktioner for afhentning og oppumpning af vand for at minimere generne.
• Afgørelsen var ugyldig på grund af en forkert og ufuldstændig klagevejledning, der henviste til en ikke-eksisterende paragraf i planloven.

Gribskov Kommunes bemærkninger

Gribskov Kommune erkendte den faktuelle fejl vedrørende ejerforholdet, men fastholdt, at det ikke havde indflydelse på væsentlighedsvurderingen. Kommunen anførte, at indvindingen ud fra et grundvands- og naturhensyn var en minimal belastning, og at trafikpåvirkningen var ubetydelig. Kommunen fremsendte en korrigeret klagevejledning den 21. april 2020 og oplyste, at klagefristen først ville løbe fra modtagelsen af denne.

Yderligere oplysninger under sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Gribskov Kommune om en nærmere redegørelse for de miljømæssige påvirkninger i forhold til trafik. Kommunen svarede, at trafik ikke var medtaget som et selvstændigt tema i screeningsafgørelsen, men vurderede, at to daglige afhentninger ved fuld udnyttelse ville medføre en stigning i trafikintensiteten på under 1 %, hvilket blev anset for ubetydeligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen efter Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og fokuserede på klagevejledningen samt Gribskov Kommunes vurdering af projektets miljøvurderingspligt, særligt i forhold til Natura 2000-området og trafikforhold.

Den retlige ramme

Nævnet bemærkede, at Gribskov Kommune fejlagtigt havde henvist til VVM-bekendtgørelsen i stedet for den gældende Miljøvurderingsloven § 21. Nævnet fandt dog, at den fejlagtige hjemmelshenvisning var uvæsentlig, da miljøvurderingslovens regelsæt indholdsmæssigt i al væsentlighed svarer til de tidligere VVM-regler. Klagen blev derfor behandlet efter det nugældende regelsæt.

Nævnet understregede, at dets prøvelse af screeningsafgørelser efter Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1 er begrænset til retlige spørgsmål, herunder lovlighed og gyldighed, men ikke skønsmæssige spørgsmål om hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Klagevejledning

Nævnet fandt, at den forkerte klagevejledning, der henviste til Forvaltningsloven § 25, ikke medførte afgørelsens ugyldighed. Dette skyldtes, at klageren på trods af fejlen havde indgivet klagen rettidigt til den korrekte klageinstans.

Vurdering af miljøvurderingspligt

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Gribskov Kommunes vurdering af, at projektet ikke kunne forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet og dermed ikke var VVM-pligtigt i henhold til Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet, at gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-området ville opretholdes, at der ikke ville ske ændringer i naturtilstanden, og at naturtyper og arter ville være upåvirkede. Det blev også fremhævet, at der ikke var hydraulisk kontakt mellem vådområder og indvindingsmagasinet, og at indvindingen ville have en neutral effekt på Natura 2000-området. Ejerforholdet af nabogrunden blev anset for irrelevant for vurderingen af projektets påvirkning af udpegningsgrundlaget.

Vedrørende trafikpåvirkning lagde nævnet vægt på kommunens oplysning om, at to daglige afhentninger ville medføre en stigning i trafikintensiteten på under 1 %, hvilket blev anset for ubetydeligt. Nævnet bemærkede desuden, at projektets nødvendighed for drikkevandsinteresser ikke havde betydning for vurderingen af væsentlig miljøpåvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav derfor ikke medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 17. marts 2020 om, at vandindvindingen ikke var VVM-pligtig.