Højesteret afviser udlevering af russisk statsborger til Ukraine på grund af reel risiko for umenneskelig behandling

Sagen omhandler en anmodning fra Ukraine om at få udleveret en russisk statsborger, der blev anholdt i Danmark i marts 2024, til strafforfølgning. Den sigtede var internationalt efterlyst og varetægtsfængslet in absentia af en ukrainsk domstol.

Sagens forløb i de lavere instanser

• Retten i Holstebro: Godkendte i august 2024 anmodningen om udlevering. Byretten lagde vægt på de omfattende diplomatiske garantier fra de ukrainske myndigheder om, at sigtedes rettigheder under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ville blive overholdt, herunder beskyttelse mod tortur og umenneskelig behandling.

• Vestre Landsret: Ændrede i september 2024 byrettens kendelse og afviste udlevering. Landsretten fandt, at generelle rapporter om forholdene i ukrainske fængsler, især fra Europarådets Torturkomité (CPT), skabte en reel risiko for krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Landsretten vurderede, at de afgivne garantier ikke i tilstrækkelig grad kunne imødegå denne risiko, særligt i lyset af den igangværende krig.

Parternes anbringender for Højesteret

Anklagemyndigheden

Anklagemyndigheden fastholdt, at udlevering skulle ske. De henviste til, at de ukrainske garantier var specifikke og detaljerede, og at sigtede ville blive placeret i fængsler i det mere fredelige vestlige Ukraine. De fremhævede Ukraines samarbejde med internationale organer og mente, at garantierne var tilstrækkelige til at sikre, at sigtedes rettigheder ikke ville blive krænket.

Sigtede

Den sigtede argumenterede for, at garantierne var utilstrækkelige. Han udtrykte frygt for at blive overfaldet af medfanger på grund af sit russiske statsborgerskab. Forsvaret henviste til rapporter om bekymrende lav bemanding og brugen af "duty prisoners" i ukrainske fængsler, hvilket skabte en nærliggende og reel risiko for tortur og nedværdigende behandling.

Højesteret stadfæster Vestre Landsrets kendelse og afviser anklagemyndighedens anmodning om at udlevere den sigtede russiske statsborger til strafforfølgning i Ukraine.

Højesterets begrundelse

Afgørelsen er truffet i medfør af Udleveringsloven § 6, stk. 2, som forbyder udlevering, hvis der er en reel fare for tortur eller umenneskelig behandling. Bestemmelsen fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Højesteret anerkendte de betydelige bestræbelser fra de ukrainske myndigheder for at sikre passende forhold for frihedsberøvede og noterede sig de detaljerede diplomatiske garantier, der var afgivet i sagen. Garantierne omfattede bl.a. placering i specifikke fængsler i det vestlige Ukraine, et minimumsareal pr. indsat og beskyttelsesforanstaltninger.

Imidlertid vejede følgende forhold tungere i rettens samlede vurdering:

• Systemiske mangler: En række internationale rapporter dokumenterer vedvarende og strukturelle problemer i det ukrainske fængselssystem. Dette inkluderer et uformelt fængselshierarki og brugen af såkaldte "duty prisoners", hvor medindsatte får delegeret beføjelser, hvilket skaber en risiko for vold og intimidering.
• Sigtetedes individuelle sårbarhed: Højesteret fandt, at den sigtede som følge af sit russiske statsborgerskab og karakteren af sigtelsen tilhører en særligt udsat gruppe.

På denne baggrund konkluderede Højesteret, at der på trods af de afgivne garantier forelå en reel risiko for, at den sigtede ville blive udsat for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3. Garantierne blev ikke anset for tilstrækkelige til at fjerne denne risiko i lyset af de generelle fængselsforhold og sigtedes individuelle situation.