Afvisning af klage over afslag på tilsagn om tilskud til pleje af græs grundet overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 17. januar 2020, hvor styrelsen meddelte afslag på en ansøgning om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for 2019 på en specifik adresse. Klageren, en landbruger repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen den 16. marts 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 1, og Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagefrist og forvaltningsretlig praksis

Landbrugsstyrelsens afgørelse blev meddelt klageren den 17. januar 2020 via Tast Selv, hvilket betød, at klagefristen udløb den 14. februar 2020. Klagen blev dog først indgivet den 16. marts 2020, altså efter fristens udløb.

Klageren anmodede om dispensation fra klagefristen med henvisning til "kaos" omkring ansøgninger og vanskeligheder med at overskue forskellige afgørelser og frister. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at der ikke er specifikke bestemmelser i landbrugsstøtteloven, der giver nævnet mulighed for at se bort fra overskridelser af klagefristen. Nævnet vurderede sagen ud fra almindelig forvaltningsretlig praksis, som tillader en myndighed i særlige tilfælde at se bort fra en overskredet klagefrist.

Nævnets vurdering

Nævnet har en restriktiv praksis med hensyn til klagefrister, hvor en klage som udgangspunkt afvises, selv ved en kort overskridelse. Ved vurderingen af, om der forelå særlige forhold, der kunne begrunde dispensation, lagde nævnet vægt på, at de af klageren nævnte forhold vedrørte omstændigheder forud for den påklagede afgørelse og ikke havde betydning for overholdelsen af klagefristen. Derfor fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen i den konkrete sag.