Afslag på registrering af fiskefartøj med forhøjet kapacitet stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fiskeristyrelsens afslag på ansøgning om registrering af fartøjet [fartøj1] med forhøjet kapacitet. Klager, repræsenteret ved konsulent, havde ansøgt Fiskeristyrelsen den 12. juni 2019 om registrering af fartøjet med aktuelle dimensioner og tonnage efter en ommåling. Klager sendte yderligere informationer den 15. januar 2020, hvor det blev oplyst, at Fiskeridirektoratet i en lignende sag fra 2008 havde godkendt ommåling af et fartøj uden krav om anskaffelse af manglende kapacitet. Klager mente, at denne sag var identisk og sammenlignelig med den aktuelle sag. Fartøjet [fartøj1] har en længde på 15,97 meter og var registreret med en kapacitet på 19,3 BT. Efter ommåling forøgedes kapaciteten til 47,8 BT, hvilket medførte en mangel på 28,5 BT. Klager anførte, at tonnageforøgelse ved ommåling er en administrativ, ikke fiskerimæssig, kapacitetsforøgelse, og at fartøjsejeren ikke selv skulle købe den ekstra tonnage. Klager henviste til, at fartøjet fysisk er uændret. Klager bemærkede desuden, at Danmark ikke havde overholdt tidsfristerne for ommåling af fartøjer over 15 meter i henhold til forordning 2930/86/EØF. Klager mente, at Fiskeristyrelsen burde kontakte EU-Kommissionen for at justere tonnageloftet og oplyse om styrelsens fejlagtige administration af reglerne. Klager anførte, at styrelsen ikke uden videre kunne udmelde en ny praksis, der indebar, at klager selv måtte tilkøbe ekstra tonnage som resultat af ommåling. Klager påklagede afgørelsen den 25. februar 2020. Klager anførte, at Fiskeristyrelsen bør kontakte EU-Kommissionen for at få justeret tonnageloftet, at styrelsen ikke har opfyldt EU-forpligtelserne vedrørende ommåling, og at styrelsen ikke uden videre kan ændre den udmeldte praksis. Klager understregede vigtigheden af at sætte sig ind i den historik, der går forud for det nuværende retsgrundlag. Klager bemærkede desuden, at Danmark skulle have sikret sig, at reglerne om ommåling blev gennemført korrekt fra starten. Klager anførte, at styrelsen også bør kontakte EU med henblik på at få opskrevet Danmarks tonnage med den ekstra kapacitet, som en ommåling af de resterende fartøjer vil udløse. Mangel på dette kan, efter klagers opfattelse, ikke lægges fiskerne til last.

Fiskeristyrelsens Afgørelse

Fiskeristyrelsen afslog den 28. januar 2020 ansøgningen om registrering af fartøjet med forhøjet kapacitet. Begrundelsen var, at klager ikke havde anskaffet den manglende kapacitet. Styrelsen oplyste, at fartøjsejere som udgangspunkt selv skal anskaffe ekstra kapacitet ved registrering af forhøjet kapacitet. Styrelsen havde hidtil haft praksis for at registrere forhøjet bruttotonnage efter ommåling af fartøjer med en længde på under 15 meter overalt, uden at fartøjsejerne skulle tilkøbe ekstra kapacitet. Denne praksis blev meldt ud af Fiskeridirektoratet den 23. maj 2005. Fiskeristyrelsen oplyste, at den manglende kapacitet hidtil var blevet trukket fra den nationale reserve af disponibel kapacitet, men at der ikke længere var disponibel kapacitet i reserven. Styrelsen oplyste endvidere, at der den 28. januar 2020 på et møde i Det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg var udmeldt en praksisændring, hvorefter det ikke længere ville være muligt at få registreret forhøjet kapacitet efter ommåling af et fartøj, medmindre fartøjsejeren selv anskaffede den manglende kapacitet. Fiskeristyrelsen anførte, at klagers fartøj, grundet dets længde, ikke havde været omfattet af den praksis, der blev meldt ud den 23. maj 2005. I forhold til klagers mail af 15. januar 2020 bekræftede Fiskeristyrelsen, at Fiskeridirektoratet i 2008 havde registreret et fartøj på 15,68 meter efter ommåling, uden at fartøjsejeren selv anskaffede den manglende kapacitet. Styrelsen vurderede, at der var tale om en enkeltstående sag, der afveg fra sædvanlig praksis, og at den ikke kunne danne grundlag for at imødekomme yderligere ansøgninger om fartøjer over 15 meter. Afgørelsen henviste til artikel 22, stk. 7, jf. bilag II, og artikel 23 i forordning (EU) nr. 1380/2013, samt til Bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand § 3, stk. 1 og 2.

Fiskeristyrelsens Bemærkninger til Klagen

Fiskeristyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. april 2020 med bemærkninger til klagen. Styrelsen bemærkede, at den ikke kan nægte ommåling af fartøjet, da dette hører under Søfartsstyrelsens ressortområde. Styrelsens afgørelse vedrørte registreringen med den forhøjede tonnage efter ommålingen. Styrelsen anførte, at den ikke havde handlet i strid med ordlyden i 1969-konventionen, da bestemmelsen omhandler målemetoden og ikke registrering. Fiskeristyrelsen anførte endvidere, at der ikke i EU-lovgivningen eller i nationale regler findes bestemmelser om, at myndighederne skal skaffe fartøjet den manglende kapacitet. Styrelsen gentog begrundelsen for afgørelsen og baggrunden for praksisændringen. Fiskeristyrelsen bemærkede endelig, at klagers synspunkt om, at Danmark ikke lever op til EU-kravene vedrørende ommåling, ikke var relevant for indeværende sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 28. januar 2020 om afslag på ansøgning om registrering af fartøjet [fartøj1] med forhøjet kapacitet. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende EU-forpligtelser til ommåling, da disse ikke er en del af en afgørelse efter Fiskeriloven § 110 a, stk. 1, og dermed ikke kan påklages til nævnet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at Fiskeristyrelsens afgørelse af 28. januar 2020 vedrørte afslag på registrering og ikke ommåling. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets Vurdering af Registrering og Kapacitet

Nævnet fandt, at Fiskeristyrelsens afslag på registrering af fartøjet med forhøjet kapacitet var korrekt. Ved afgørelsen lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet vægt på, at klagers fiskefartøj, [fartøj1], var registreret med en kapacitet på 19,3 BT, og at fartøjets bruttotonnage efter ommåling var forøget til 47,8 BT. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke havde anskaffet den manglende kapacitet på 28,5 BT. Det var nævnets vurdering, at registrering af en højere kapacitet end den fartøjet allerede er registreret med, kræver, at forskellen i kapacitet er anskaffet. Nævnet baserede vurderingen på ordlyden af og sammenhængen mellem artikel 22, stk. 7, og artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Herefter skal medlemsstaterne forvalte kapaciteten i flåden således, at fiskerikapacitetslofterne ikke overskrides ved at udligne tilgang af kapacitet med udgang af kapacitet. Efter nævnets vurdering ville registrering af kapacitet, som fartøjsejeren ikke er i besiddelse af, stride mod formålet med forordningsreglerne, navnlig at forhindre overskridelse af Danmarks fiskerikapacitetslofter. Dermed fandt nævnet, at klagers fartøj ikke kunne registreres med den forhøjede kapacitet, før klager havde anskaffet den manglende kapacitet.

Vurdering af Praksis og Berettigede Forventninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede i forlængelse heraf, at klagers fiskefartøj ikke var omfattet af den af Fiskeridirektoratet udmeldte praksis af 23. maj 2005. Herved lagde nævnet vægt på, at den pågældende registreringspraksis alene var udmeldt for fartøjer med en længde på under 15 meter overalt, og at klagers fartøj har en længde på 15,97 meter overalt. Ligeledes var det Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at sagen fra 2008 ikke kunne tages til udtryk for, at fartøjer med en længde på over 15 meter overalt ville blive registreret i henhold til den registreringspraksis, der gælder for fartøjer med en længde under 15 meter overalt. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på Fiskeristyrelsens oplysning om, at der var tale om et enkeltstående tilfælde. Et enkeltstående tilfælde kan, efter nævnets opfattelse, ikke danne grundlag for en forventning om, at større fartøjer generelt er underlagt samme registreringspraksis som mindre fartøjer. Nævnet lagde også vægt på, at styrelsen ikke havde meldt en sådan praksisændring ud i branchen eller i øvrigt havde givet klager anledning til at tro, at større fartøjer var omfattet af den udmeldte registreringspraksis for mindre fartøjer. Efter nævnets vurdering var der således ikke tale om en ændring af den udmeldte praksis. Med henvisning til ovenstående vurderede nævnet, at klager ikke havde haft en berettiget forventning om, at styrelsen ville anskaffe den ekstra kapacitet ved registrering af forhøjet kapacitet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at styrelsen ikke længere har mulighed for at anskaffe manglende kapacitet, hvorfor dette ikke havde været muligt i klagers tilfælde, selv hvis klager havde været omfattet af den udmeldte praksis af 23. maj 2005.