Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om dispensation til gennembrud af dige

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Morsø Kommunes afgørelse af 4. marts 2020. Kommunen havde meddelt dispensation til etablering af et gennembrud i et beskyttet dige (D00.119.908) i skellet mellem matr. nr. [matrikel1] Erslev By, Erslev og [matrikel2] Ø. Jølby By, Ø. Jølby.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 12. marts 2020. Klager anførte, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en dispensation til gennembrud af diget. Det blev fremhævet, at diget er et sognedige med betydelig kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi. Klager foreslog desuden en alternativ adgangsvej mellem markerne, som ikke ville involvere gennembrud af det beskyttede dige.

Digets karakteristika og kommunens afgørelse

Det omhandlede dige er beliggende i udkanten af Øster Jølby og afgrænser byen fra de omkringliggende marker. Diget har et ca. 135 meter langt nord-sydgående forløb og er angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) fra før 1. juli 1992, hvilket betyder, at det er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1.

Morsø Kommune meddelte dispensationen i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen oplyste, at diget er ca. 77 meter langt, 1 meter højt og 2 meter bredt. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering i Teknik- og Miljøudvalget, som fastsatte vilkår for gennembruddet, herunder en maksimal bredde på 15 meter og forbud mod jordbehandling, sprøjtning eller gødskning i gennembruddet.

Kommunens bemærkninger til klagen

I sine bemærkninger af 3. april 2020 præciserede Morsø Kommune, at der ikke var tale om en lovliggørende dispensation, da der ikke var sket et gennembrud af diget forud for afgørelsen. Kommunen fremsendte desuden billeder af digets nuværende tilstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, Museumslovens § 29 j, stk. 2 og Museumslovens § 29 t, stk. 1. Nævnet bemærkede, at museumslovens formål er at beskytte sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt at bevare deres biologiske og landskabelige værdier. Et dige behøver kun at være værdifuldt i én henseende for at være beskyttelsesværdigt, og nævnets praksis lægger stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi.

Mangelfuld begrundelse fra kommunen

Nævnet fandt, at Morsø Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Afgørelsen indeholdt ikke en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af de hensyn, der skal varetages efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, i forhold til digets kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdi. Det fremgik heller ikke klart, på hvilket grundlag kommunen havde vurderet, at der var tale om et "særligt tilfælde", som kunne begrunde dispensationen, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2.

Ifølge Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2 skal en afgørelse, der beror på et administrativt skøn, indeholde en begrundelse, der angiver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning. En mangelfuld begrundelse anses generelt for en væsentlig mangel, der fører til afgørelsens ugyldighed.

Afgørelse og hjemvisning

På baggrund af den mangelfulde begrundelse ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Morsø Kommunes afgørelse af 4. marts 2020 om dispensation til gennembrud af dige D00.119.908. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Ved den fornyede behandling skal kommunen foretage en begrundet vurdering af digets beskyttelsesværdighed, herunder dets alder, oprindelse og funktion. Nævnet henledte desuden opmærksomheden på klagers forslag om en alternativ tilkørselsvej, der ikke involverer diget.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Museumslovens § 29 x.