Afgørelse vedrørende erstatning i sag om fredning af fredning af Orøs marine forland

Sagen omhandler fastsættelse af erstatning til lodsejere i forbindelse med fredningen af Orøs marine forland i Holbæk Kommune. Fredningsnævnet for Vestsjælland traf den oprindelige afgørelse om erstatning på 1.124.094 kr. den 26. marts 2020. På grund af erstatningens størrelse og klager fra flere lodsejere blev sagen forelagt Miljø- og Fødevareklagenævnet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 42 og Naturbeskyttelseslovens § 43.

Fredningsnævnets oprindelige afgørelse

Fredningsnævnet anmodede rettighedshavere om at opgøre deres erstatningskrav. Flere lodsejere fremsatte krav for værditab på ejendomme, tab af ret til råstofindvinding, udgifter til vedligeholdelse af klaplåger, mistet græsningstilsagn og forringelse af ejendommens handelsværdi.

Fredningsnævnet fastsatte erstatningerne i overensstemmelse med fast praksis og takster, som kunne reduceres eller bortfalde, hvis arealet allerede var omfattet af generelle reguleringer under Naturbeskyttelsesloven. En grund- og mindstetakst på 3.800 kr. blev fastsat. Der blev ikke tilkendt grunderstatning for arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen eller Naturbeskyttelseslovens § 3-arealer. Takster for stier (15 kr./løbende meter for eksisterende, 60 kr./løbende meter for nye) og forbud mod udsigtshæmmende beplantning (6.000 kr./ha) blev også fastsat. For arealer, der skulle overgå til eller fastholdes som vedvarende græs, blev en takst på 35.000 kr./ha fastsat. Fredningsnævnet fandt ikke grundlag for højere erstatning end de sædvanlige takster, idet fredningen ikke forringede handelsværdien eller forhindrede tilskud.

Klager og bemærkninger

En række lodsejere klagede over Fredningsnævnets afgørelse. Blandt de væsentligste klager var:

• Lodsejer Lb.nr. 1 krævede erstatning for værditab på landbrugsjord, mistet herlighedsværdi, mistede jagtmuligheder, udbyttenedgang grundet gæs, mistet "grøn støtte" og for defigurering, driftsomlægning og driftsforstyrrelser. Klager anmodede desuden om godtgørelse for sagkyndig bistand.
• Selskabet Lb.nr. 7 gjorde gældende, at fastholdte stier skulle erstattes som nye stier, da en aftale med Holbæk Kommune var opsagt i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 5.
• Boet efter Lb.nr. 15 anførte, at erstatningen ikke modsvarer nedgangen i ejendommens handelsværdi, og at arealer, der skulle udlægges i vedvarende græs, skulle værdiansættes som almindelig agerjord, da de havde genopdyrkningsret.
• Lodsejere Lb.nr. 18 krævede erstatning for landbrugsarealer, § 3-arealer, vedligehold af klaplåger, forringelse af herlighedsværdi og mistet ret til råstofindvinding fra egen strand, med henvisning til Råstoflovens § 7, stk. 2.

Holbæk Kommune og Miljøstyrelsen afgav bemærkninger til klagerne. Holbæk Kommune afviste naturalieerstatning og erstatning for klaplåger og råstofindvinding, da stier og strandbeskyttelseslinjen allerede regulerede forholdene. Miljøstyrelsen fandt Fredningsnævnets takst for vedvarende græs passende og afviste erstatning for tab af herlighedsværdi, jagtforringelse og råstofindvinding, da fredningen ikke begrænsede hidtidig anvendelse eller jagt, og råstofindvinding kunne forbydes.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fredningsnævnet for Vestsjællands afgørelse af 26. marts 2020 om erstatning og fastsatte selv erstatningen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1. Nævnet lagde vægt på at yde fuld erstatning for nedgangen i ejendommens handelsværdi og fulgte en fast erstatningspraksis med takster, der reduceres eller bortfalder, hvis arealet allerede er omfattet af generelle reguleringer.

Erstatningsprincipper og takster

Miljø- og Fødevareklagenævnet vedtog følgende takster og principper:

• Grundtakst og mindsteerstatning: Grundtaksten for 2020 på 3.700 kr. pr. ha blev anvendt, med en mindsteerstatning svarende til grundtaksten for arealer berettiget til grunderstatning. Der tilkendes ikke grund- og mindsteerstatning for arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttede naturtyper), Naturbeskyttelseslovens § 15 (strandbeskyttelse) eller Museumslovens § 29 a (sten- og jorddiger). Offentligt ejede arealer tilkendes heller ikke erstatning, jf. Naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1.
• Stier: Erstatning for fastholdelse af eksisterende stier blev fastsat til 15 kr. pr. løbende meter, og for etablering af nye stier til 60 kr. pr. løbende meter.
• Forbud mod tilplantning: For forbud mod udsigtshæmmende beplantning tilkendes 6.000 kr. pr. ha. Forbuddet ophæves på arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, da det allerede gælder her.
• Forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning: For udbyttetab i perioden fra fredningssagens rejsning til 1. juli 2022 (hvor forbuddet trådte i kraft for arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 eller Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 3), tilkendes 650 kr. pr. ha. pr. år.
• Fastholdelse af arealer i vedvarende græs eller overgang til lysåben natur: Erstatningen blev fastsat til 50.000 kr. pr. ha.
• Jagtforringelser og herlighedsværdi: Nævnet fandt ikke grundlag for særlig ulempeerstatning for jagtforstyrrelser eller tab af herlighedsværdi, da fredningen ikke forhindrer jagt, og stitaksterne delvist dækker forstyrrelser.

Specifikke afgørelser for klagere

Nævnet foretog en række konkrete justeringer:

• Lb.nr. 1: Arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt, udgik af fredningen. Yderligere erstatning for følgetab mv. blev ikke tilkendt.
• Lb.nr. 7: Stiforløbet på flere matrikler skal erstattes som ny sti, da de er anlagt som følge af frivillig aftale og kan nedlægges, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 5.
• Lb.nr. 14: Bestemmelsen om afdrivning af læhegn udgik, og den tilkendte erstatning for dette blev ophævet.
• Lb.nr. 15: Fredningsgrænsen ved Gl. Snave Færgested blev ændret, så en del af arealet udgik af fredningen. Erstatningen for arealer, der skal fastholdes i vedvarende græs eller overgå til lysåben natur, blev forhøjet til 50.000 kr. pr. ha.
• Lb.nr. 18: Fredningsgrænsen ved Næsgård blev ændret, så nåletræsplantagen og et "indhak" udgik af fredningen. Der blev tilkendt 650 kr. pr. ha. for udbyttetab som følge af forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3, stk. 2-arealer i perioden før lovændringen. Erstatning for råstofindvinding blev afvist.
• Lb.nr. 19, 35, 36 og 37: Nye stiforløb langs ejendommene udgik af fredningen, og der blev derfor ikke tilkendt erstatning for tab af herlighedsværdi.

Samlet erstatning og godtgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet tilkendte en samlet erstatning på 631.653 kr. samt en godtgørelse på 25.000 kr. for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand til lodsejer Lb.nr. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 47.

Den samlede erstatning og godtgørelse på 656.653 kr. samt rente afholdes af staten (tre fjerdedele) og Holbæk Kommune (en fjerdedel), jf. Naturbeskyttelseslovens § 49, stk. 3. Erstatningsbeløbene forrentes fra Fredningsnævnets afgørelse den 26. marts 2020 med en årlig rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto, jf. Naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 4.

Oversigt over tilkendte erstatninger