Kommissionens Godkendelse af Chromtrioxid (REACH) Annulleret: Krav om Repræsentativ Risikovurdering og Bevis for Fravær af Egnede Alternativer

Europa-Parlamentet (EP) anlagde annullationssøgsmål mod Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 8797, der delvist godkendte visse anvendelser af chromtrioxid. Chromtrioxid er et særligt problematisk stof (SVHC), klassificeret som kræftfremkaldende og mutagent, og optaget på bilag XIV til REACH-forordningen (Forordning (EF) nr. 1907/2006).

Sagen drejede sig om, hvorvidt Kommissionen lovligt kunne meddele godkendelse for anvendelseskategori 2, 4 og 5 samt den relaterede formulering (anvendelse 1) i henhold til REACH-forordningens artikel 60, stk. 4. Denne bestemmelse kræver, at det påvises, at de socioøkonomiske fordele opvejer risiciene for menneskers sundhed eller miljøet, og at der ikke findes passende alternative stoffer eller teknologier.

Parlamentet hævdede, at Kommissionen havde godkendt anvendelserne på trods af betydelige usikkerheder i risikovurderingen – især manglen på repræsentative og pålidelige data vedrørende arbejdstageres eksponering. Desuden bestred Parlamentet, at Kommissionen havde verificeret fraværet af egnede alternativer, idet afgørelsen blot begrænsede godkendelsen til anvendelser, der krævede chromtrioxids uklare "væsentlige funktionaliteter".

Kommissionen, støttet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), forsvarede afgørelsen ved at påpege, at de havde anvendt det værst tænkelige scenarie for at opveje risici over for socioøkonomiske fordele (f.eks. forhindring af jobtab), og at de fastsatte betingelser og overvågningsforanstaltninger sikrede tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne.

Domstolen annullerede Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 8797, for så vidt angår godkendelserne for anvendelseskategori 2, 4 og 5 samt anvendelse 1 for formulering af blandinger til disse kategorier. Domstolen fandt, at Kommissionen havde tilsidesat forpligtelsen til at efterprøve, at betingelserne i REACH-forordningens artikel 60, stk. 4, faktisk var opfyldt.

Mangelfuld Bevisbyrde for Risikovurderingen

Kommissionen godkendte anvendelserne på trods af, at Udvalget for Risikovurdering (RAC) i sine udtalelser havde kvalificeret usikkerhedsmomenterne vedrørende arbejdstagernes eksponering som "betydelige".

• Ansøgernes data om arbejdstageres eksponering stammede fra et meget begrænset antal lokaliteter (mindre end 2-3% af det samlede antal potentielle downstream-brugere), hvilket ikke kunne anses for at være repræsentativt.
• Domstolen fastslog, at kravene til risikovurderingen ikke kan svækkes, blot fordi omfanget af den ansøgte godkendelse er meget bredt. Kravene til risikovurdering skal opfyldes i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, især for særligt problematiske stoffer.
• Kommissionen kan ikke kompensere for mangler i ansøgningen ved at pålægge betingelser (såsom overvågningsprogrammer efter godkendelsen), da bevisbyrden for, at risiciene kan styres, skal være løftet inden godkendelsen meddeles.