Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til ridehal i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune gav den 31. januar 2020 landzonetilladelse til opførelse af en ridehal med ridebane, to hestebokse og en rytterstue på en landbrugsejendom i Ejstrupholm. Ejendommen er på 18,8 ha, hvoraf 7,8 ha er fredskov. Den ansøgte ridehal er en rundbuehal på 16 x 51 m (816 m²) med en højde på 7,6 til 8 m, opført i stålplader. Placeringen er vest for stuehuset og ca. 20 m nord for et eksisterende udhus, valgt for at give eksterne ryttere separat adgang.

Ansøgningen angiver, at ridehallen skal benyttes erhvervsmæssigt til rideundervisning, hesteguidet terapi, kurser med heste og udlejning til eksterne ryttere. Kommunen vurderede, at ridehallen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens landbrugsdrift og derfor krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen fandt, at byggeriet ikke ville give væsentlige gener eller forringe værdien af udpegninger på ejendommen, og at det var nødvendigt for ansøgerens virksomhed. Der blev ikke foretaget naboorientering eller partshøring, da kommunen vurderede, at det ansøgte var af underordnet betydning for naboerne.

Klagen til Planklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 21. februar 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Erhvervsmæssig nødvendighed: Klageren anførte, at der ikke var erhvervsmæssigt dyrehold på ejendommen, og at ridehallen derfor ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for driften. Der manglede oplysninger om virksomhedsplan og antal heste.
• Ridehaller til privat brug: Klageren mente, at en ridehal af den ansøgte størrelse til privat brug var i strid med landzonebestemmelsernes hensyn og planloven. Der blev udtrykt bekymring for, at en stigende tendens til private ridehaller ville urbanisere og industrialisere det åbne land.
• Placering: Klageren klagede også over ridehallens placering.

Kommunen og adressaten indsendte bemærkninger til klagen, hvor kommunen angav ikke at have yderligere bemærkninger til sagen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en ridehal. Nævnet har kompetence til at tage stilling til kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige virksomheder som hestepensioner, rideskoler eller rideterapi, eller til privat brug, anses ikke for erhvervsmæssigt nødvendige for landbrugsdriften og kræver derfor tilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Generelt om landzonetilladelser og ridehaller

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Praksis er restriktiv med hensyn til nyt byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervet, især i områder med særlige landskabelige værdier. Der gives normalt ikke tilladelse til ridehaller til hestepensioner, hobbybasis eller privat brug på mindre landbrugsejendomme, da dette på sigt kan medføre en uønsket bygningsmasse i det åbne land.

Nyt byggeri til erhverv, der ikke er jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv, bør som hovedregel placeres i byzone. Undtagelser kan gøres for virksomheder, der typisk hører hjemme i det åbne land, som f.eks. rideskoler.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet konstaterede, at kommunen havde givet tilladelse til en ridehal, der skulle benyttes erhvervsmæssigt, men at afgørelsen ikke indeholdt en vurdering af, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til det pågældende erhverv. Nævnet fandt, at en landzonetilladelse til en ridehal til erhvervsmæssig brug ikke kan gives, uden at der senest samtidig foretages en vurdering af det pågældende erhverv. Denne mangel udgør en væsentlig retlig mangel, der medfører, at afgørelsen er ugyldig.

Planklagenævnet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 31. januar 2020 om landzonetilladelse til opførelse af ridehallen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet har ikke taget stilling til, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til ridehallen, men bemærker, at dette under visse omstændigheder kan være muligt i områder uden særlige modhensyn.

Bemærkninger til den nye behandling af sagen

Kommunen skal i den fornyede behandling af sagen:

• Overveje, om sagen skal behandles efter reglerne i husdyrbrugloven eller planloven.
• Afklare, om ridehallen skal anvendes til erhverv eller alene privat.
• Vurdere, om der kan gives landzonetilladelse til eventuelt erhverv i forbindelse med etablering af ridehallen, herunder betydning for trafik og parkering.
• Overveje, om der er grundlag for at stille vilkår, f.eks. om nedrivning, når hallen ikke længere benyttes til den pågældende anvendelse.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.