Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til ridehal i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune meddelte den 28. januar 2020 landzonetilladelse til opførelse af en ridehal på en landbrugsejendom i Engesvang. Ejendommen, der er på 5 ha, er beliggende i landzone og indeholder et stuehus, to stalde og en lade.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede opførelse af en ridehal på 1.100 m² (50 x 22 m) med lysegrå trapezstålplader og gråt eternittag. Det fremgik af ansøgningen, at ridehallen skulle anvendes til 4-5 løsdriftsheste, udlejning af ridehuskort (budgetteret med 10 kort), afholdelse af ridelejre 2-3 gange årligt, og at der var planer om at opstarte en virksomhed til formålet. Desuden var der planer om at tilbyde tilridning af ponyer og heste samt rideture i den omkringliggende natur. På ansøgningstidspunktet var der 4 ponyer/heste på ejendommen.

Kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at ridehallen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens landbrugsdrift og derfor krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen fandt, at placeringen inden for skovbyggelinjen ikke påvirkede skovenes landskabelige værdi eller skovbrynenes værdi som levested. Ligeledes vurderede kommunen, at placeringen i et særligt værdifuldt landbrugsområde var acceptabel, da det kun inddrog et lille areal, og hesteaktiviteter naturligt hører hjemme i landzonen. Endvidere blev det vurderet, at ridehallen ikke ville sløre de geologiske landskabsformer i det geologisk bevaringsværdige Søhøjlandet. Kommunen konkluderede samlet set, at byggeriet ikke ville give væsentlige gener og var nødvendigt for ansøgerens virksomhed.

Klagen til Planklagenævnet

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 21. februar 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede på følgende punkter:

• Erhvervsmæssig nødvendighed: Klageren anførte usikkerhed om ridehallens erhvervsmæssige nødvendighed, da der manglede oplysninger om erhvervsmæssigt dyrehold, og det meste af ejendommen var i omdrift.
• Ridehaller til privat brug: Klageren mente, at en ridehal af den ansøgte størrelse til privat brug var i strid med landzonebestemmelsernes hensyn og Planklagenævnets restriktive praksis. Der blev udtrykt bekymring for urbanisering og industrialisering af det åbne land. Klageren foreslog, at tilladelsen skulle ændres til et afslag, eller at størrelsen skulle reduceres, og der skulle stilles vilkår om skærmende beplantning og nedtagelse ved ophør af brug.
• Placering: Klageren klagede også over ridehallens placering.

Planklagenævnet behandlede klagen over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en ridehal. Nævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse fra landzonetilladelse

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Planklagenævnet fastslog, at opførelse af en ridehal til hestepension, udlejning eller privat brug ikke anses for erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugsdriften og derfor kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Generelt om landzonetilladelser og ridehaller

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv. Planklagenævnet har en restriktiv praksis for tilladelse til ridehaller, især i områder med særlige landskabelige værdier eller til privat brug/hobby, for at undgå en uønsket bygningsmasse i det åbne land.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet bemærkede, at ansøgningen og kommunens afgørelse indikerede, at ridehallen skulle anvendes erhvervsmæssigt (hestepension, udlejning, ridelejre, opstart af virksomhed). Kommunen havde vurderet, at ridehallen var nødvendig for ansøgerens virksomhed, men havde ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse til selve den erhvervsmæssige aktivitet, eller hvilke konsekvenser en sådan tilladelse ville have i forhold til landzonereglerne.

Nævnet fandt, at en landzonetilladelse til en ridehal til erhvervsmæssig brug ikke kan gives, uden at der samtidig foretages en vurdering af tilladelse til det pågældende erhverv. Denne mangel udgjorde en væsentlig retlig mangel, der medførte, at kommunens afgørelse var ugyldig.

Planklagenævnet ophævede derfor Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 28. januar 2020 om landzonetilladelse til opførelse af ridehallen og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til ridehallen, men at dette under visse omstændigheder kan være muligt i områder uden særlige hensyn, der taler imod.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til den nye sagsbehandling

Planklagenævnet vejledte kommunen om følgende punkter for den fornyede behandling af sagen:

• Kommunen bør overveje, om sagen skal behandles efter reglerne i husdyrbrugloven eller planloven.
• Kommunen skal afklare, om ridehallen skal anvendes til erhverv eller alene privat.
• Kommunen skal vurdere, om der kan gives landzonetilladelse til eventuelt erhverv i forbindelse med ridehallen, herunder konsekvenser for trafik og parkering.
• Hvis der gives landzonetilladelse til ridehallen, skal kommunen vurdere, om den ansøgte størrelse er nødvendig/passende.
• Kommunen bør overveje vilkår, f.eks. om nedrivning, hvis hallen ikke længere benyttes til det ansøgte formål.