Ophævelse af påbud om aflivning af grise på grund af mangelfuld begrundelse

Sagen omhandler et påbud fra Fødevarestyrelsen til en svineproducent om straks at aflive ni grise. Påbuddet blev udstedt efter et opfølgende kontrolbesøg den 14. januar 2020.

Fødevarestyrelsens kontrolfund

Under kontrolbesøget konstaterede Fødevarestyrelsen flere forhold, som de vurderede var i strid med dyrevelfærdslovgivningen:

• Seks grise med navlebrok og slidsår, hvoraf nogle ikke var opstaldet i sygestier med blødt underlag.
• En lille, utrivelig og halt klimagris.
• To slagtesvin, der var halte med kronisk ledbetændelse.
• En metalskinne med skarpe kanter i en sygesti, som udgjorde en skadesrisiko.

Fødevarestyrelsen vurderede, at forholdene var en overtrædelse af Dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1, samt § 5 i Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. På denne baggrund blev der udstedt et påbud om øjeblikkelig aflivning af de ni grise.

Klagers anbringender

Virksomhedens ejer klagede over afgørelsen og anførte flere punkter:

• At Fødevarestyrelsen burde have afventet hans ankomst før kontrollen blev påbegyndt.
• At styrelsen fejlagtigt mente, at han ikke ville medvirke, og at oplysninger om behandling var tilgængelige i besætningens IT-system.
• At de pågældende grise var under observation og ville være blevet aflivet som en del af den daglige rutine.
• Uenighed med Fødevarestyrelsens vurdering af, hvornår en gris med brok skal isoleres i en sti med blødt leje.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at opfølgende kontrolbesøg er uanmeldte i henhold til gældende regler, herunder Retssikkerhedslovens § 5, stk. 4. Styrelsen anførte desuden, at klager ved ankomst tilkendegav, at han ikke ønskede at deltage i kontrollen. Styrelsen henviste til, at grise med brok ifølge vejledningen skal i sygebokse med strøelse, hvilket ikke var tilfældet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte at begrænse sin prøvelse til Fødevarestyrelsens overholdelse af forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Mangelfuld begrundelse

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse af 14. januar 2020 var ugyldig på grund af en mangelfuld begrundelse. Dette er i strid med kravene i Forvaltningslovens § 22 og § 24.

Nævnet lagde vægt på følgende mangler:

• Utilstrækkelig redegørelse: Fødevarestyrelsen havde ikke tilstrækkeligt redegjort for, hvordan de konstaterede forhold hos grisene konkret udgjorde en overtrædelse af de påberåbte bestemmelser i dyreværnsloven og bekendtgørelsen. Det var ikke forklaret, hvorfor grisenes tilstand betød, at de ikke blev behandlet forsvarligt eller beskyttet mod lidelse.
• Uoverensstemmelse i fakta: Der var uoverensstemmelse mellem antallet af grise nævnt i kontrolrapporten og det antal, der var omfattet af det skriftlige påbud om aflivning.
• Manglende faglig vurdering: Begrundelsen indeholdt kun en konstatering af grisenes tilstand uden at dokumentere en faglig vurdering baseret på dyrenes sygdoms- og behandlingsforløb. Det var derfor ikke godtgjort, at der var grundlag for at kræve øjeblikkelig aflivning.

Konklusion

Da begrundelsesmanglen blev anset for at være en konkret væsentlig fejl, der kunne have påvirket afgørelsens resultat, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Fødevarestyrelsens afgørelse. Sagen blev hjemvist til Fødevarestyrelsen til fornyet behandling. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter.