Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diger i Randers

Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til nedlæggelse af seks beskyttede diger. Digerne var blevet fjernet successivt fra 1995 til 2018 i forbindelse med markdrift.

Kommunens afgørelse

Randers Kommune meddelte afslag med henvisning til, at digerne var beskyttede i henhold til Museumsloven § 29 a, da de var angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. Kommunen baserede sin vurdering på historiske kort, luftfotos og en udtalelse fra Museum Østjylland, som bekræftede digernes kulturhistoriske værdi som udskiftningsdiger fra 1780'erne. Kommunen fandt desuden, at digerne havde landskabelig og biologisk værdi.

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte flere punkter i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet:

• At kommunen havde tilsidesat sin vejledningspligt og reglerne om partshøring efter forvaltningsloven.
• At der ikke havde været tale om reelle diger, men blot markskel eller terrænforskelle.
• At et af digerne var fjernet før beskyttelsesordningen trådte i kraft i 1992.
• At klageren aldrig var blevet informeret om, at digerne var beskyttede, og at der ikke var sket en konkret udpegning fra kommunens side.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Randers Kommunes afgørelse og giver afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af digerne.

Forvaltningsretlige forhold

Nævnet vurderede, at Randers Kommune havde overholdt sine forpligtelser efter forvaltningsloven. Klageren var blevet tilstrækkeligt vejledt om mulighederne for lovliggørelse og var blevet partshørt over sagens oplysninger, herunder kommunens foreløbige vurdering. Klageren havde desuden fået aktindsigt i relevante udtalelser fra Museum Østjylland og Slots- og Kulturstyrelsen.

Vurdering af digernes beskyttelsesstatus

Nævnet fandt det godtgjort, at digerne var omfattet af beskyttelsen i Museumsloven § 29 a, stk. 1, da de var registreret på det relevante kortværk fra før 1. juli 1992. Denne registrering er det afgørende kriterium for beskyttelsen. Nævnet var enig i kommunens vurdering, som var underbygget af historiske kort, luftfotos og en museumsudtalelse, der bekræftede digernes eksistens og kulturhistoriske værdi som udskiftningsdiger. At en tidligere lokalpolitiker skulle have udtalt, at der var tale om markskel, blev ikke tillagt vægt, da myndighedskompetencen lå hos amtet før 2007.

Nævnet fastslog, at der ikke eksisterer et lovkrav om, at myndighederne skal give individuel meddelelse til lodsejere eller tinglyse beskyttelsen. Ligeledes er kommunerne ikke forpligtet til at foretage en konkret udpegning af beskyttede diger; den generelle udpegning via kortværket er tilstrækkelig.

Vurdering af dispensationsmulighed

For at dispensere fra forbuddet mod at ændre på diger kræves der ifølge Museumsloven § 29 j, stk. 2 "særlige tilfælde". Praksis for dette er yderst restriktiv. Nævnet fandt, at ønsket om at fjerne digerne for at optimere landbrugsdriften ikke udgør et sådant særligt tilfælde. Den betydelige kulturhistoriske værdi af digerne vejede tungere. Et tilbud om at etablere et erstatningsdige kunne ikke kompensere for tabet af det oprindelige diges unikke kulturhistoriske værdi. Nævnet lagde også vægt på den uønskede præcedens, en dispensation ville skabe.