Planklagenævnets afgørelse om plankeværk i strid med servitut

Frederikssund Kommune traf den 3. december 2019 afgørelse om afslag på bibeholdelse af et opført plankeværk på en ejendom, beliggende på [adresse1]. Afgørelsen var baseret på en tinglyst servitut fra 7. september 1979, som foreskriver, at der mod vej-, stiarealer og grønne områder kun må hegnes med levende hegn, plantet 40 cm bag skel. Kommunen krævede plankeværket fjernet inden den 1. september 2020 med hjemmel i Planloven § 43.

Kommunen blev opmærksom på plankeværket den 28. oktober 2019 efter en henvendelse. Plankeværket, et 1,8 m højt træ-lamelhegn, var placeret ca. 5 cm fra skel mod et fællesareal. Klageren ansøgte den 6. november 2019 om bibeholdelse af plankeværket.

Kommunen begrundede sit afslag med, at området skal fremstå grønt, og at plankeværket fremstår dominerende og ville være præcedensdannende. Kommunen lagde vægt på, at der ikke forelå berettigede forventninger, særlige indrettelseshensyn, eller at kommunen havde udøvet passivitet.

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 5. februar 2020. Klageren anførte, at plankeværket havde været opført i over 30 år (siden 1986) og ikke var til gene for beboerne i området, da det var placeret ud mod fællesarealer med cykel-/gangsti og ca. 30 m til nærmeste nabo.

Kommunen fastholdt, at de tinglyste bestemmelser var gældende før plankeværkets opførelse, og at de først blev bekendt med plankeværket i 2019. Kommunen understregede, at servituttens formål var at beskytte områdets generelle udseende set fra fællesarealer, og at manglende gener for beboere var uden betydning. Kommunen oplyste desuden, at der ikke var sendt et varsel om påbud, da et sådant først ville blive sendt, hvis plankeværket ikke blev fjernet inden fristen.

Planklagenævnet ophævede Frederikssund Kommunes afgørelse af 3. december 2019 om afslag på bibeholdelse af plankeværket.

Planklagenævnets Kompetence og Prøvelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse var et påbud om fjernelse af plankeværket efter Planloven § 43, og nævnet havde derfor kompetence til at behandle klagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kunne tage stilling til retlige spørgsmål som kommunens hjemmel til at håndhæve servitutten og spørgsmålet om indrettelseshensyn, men ikke kommunens skønsmæssige vurdering af håndhævelsens rimelighed eller hensigtsmæssighed.

Servituttens Indhold og Hjemmel

Nævnet fastslog, at servitutten var privatretlig, men dens bestemmelser om hegnsforhold kunne håndhæves efter Planloven § 43, da der kan fastsættes lignende bestemmelser i en lokalplan, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10. Kommunen havde således formelt hjemmel til at give påbud om fjernelse af plankeværket.

Fortabelse af Retten til at Kræve Lovliggørelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse som følge af indrettelseshensyn. Nævnet lagde vægt på, at plankeværket havde været opført i ca. 33 år (siden 1986), da kommunen indledte lovliggørelsessagen i 2019. Derudover fandt nævnet, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende samfundsmæssige interesser i at håndhæve servitutten i den konkrete sag. Dette blev understøttet af plankeværkets placering ud mod et grønt fællesareal med god afstand til en sti, og at det ikke havde givet anledning til naboklager eller gener i øvrigt.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Frederikssund Kommunes afgørelse af 3. december 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.