Ulovlig hindring af offentlighedens adgang til vej i det åbne land

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afgørelse, der pålægger en grundejer at fjerne et skilt med teksten ”Adgang forbudt for uvedkommende”. Skiltet var opsat ved en vej, der løber gennem klagers landbrugsejendom.

Vejens forløb og historik

Vejen starter ved en kommunevej, fortsætter som privat fællesvej og bliver til en privat enkeltmandsvej på klagers matrikel. Den passerer stuehuset og driftsbygninger. Historiske luftfotos viser, at vejen tidligere var gennemgående og forbandt to veje, men en del af forløbet på en naboejendom blev nedlagt uden tilladelse omkring 2014. Frederikssund Kommune har meddelt afslag på en ansøgning om at nedlægge denne del af vejen på naboejendommen.

Kommunens afgørelse

Frederikssund Kommune vurderede, at vejen på klagers ejendom var omfattet af offentlighedens adgangsret, da den historisk set var en del af et gennemgående vejforløb med rekreativ værdi. Kommunen fandt, at klagers skiltning udgjorde en ulovlig hindring af denne adgang. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 26 a, selvom den korrekte hjemmel for skiltning er Naturbeskyttelsesloven § 26.

Klagers anbringender

Klager anførte, at:

• Vejforløbet på ejendommen er en privat indkørsel og intern driftsvej.
• Vejen ikke er gennemgående, da forbindelsen på naboejendommen er nedlagt.
• Offentlig færdsel er til gene for både den landbrugsmæssige drift og privatlivets fred, da vejen løber tæt forbi stuehuset.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Frederikssund Kommunes afgørelse. Nævnet fastslår, at skiltet med ”Adgang forbudt for uvedkommende” udgør en ulovlig hindring for offentlighedens adgang.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet lægger til grund, at vejforløbet på klagers ejendom er en "vej eller sti" i det åbne land, som er omfattet af offentlighedens adgangsret. Selvom en del af vejen på naboejendommen er fysisk nedlagt, betragtes vejen fortsat som juridisk gennemgående, da kommunen har meddelt afslag på lovliggørelse af nedlæggelsen.

Selvom kommunen fejlagtigt henviste til Naturbeskyttelsesloven § 26 a (om nedlæggelse af veje) i stedet for den korrekte bestemmelse om hindring af færdsel i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1, anser nævnet ikke dette for en afgørende fejl, da kommunen reelt har vurderet sagen efter de relevante kriterier i § 26.

Vurdering af gener

Nævnet vurderer, at betingelserne for at forbyde offentlig adgang ikke er opfyldt:

• Erhvervsmæssig udnyttelse: Det er ikke tilstrækkeligt påvist, at offentlig færdsel vil medføre gener for landbrugsdriften i et omfang, der ligger ud over, hvad man må acceptere.
• Privatlivets fred: For at lukke en vej skal færdslen genere privatlivets fred "i særlig grad". Nævnet finder, at selvom vejen passerer tæt forbi stuehuset, adskiller situationen sig ikke fra mange andre ejendomme i det åbne land. Der er desuden mulighed for at etablere afskærmende beplantning eller hegn.

På denne baggrund stadfæster nævnet kommunens afgørelse om, at skiltet er en ulovlig hindring for offentlighedens adgang.