Afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse i sag om dispensation fra fredning ved Bagsværd Sø

Sagen omhandler en klage fra en lokal forening over syv afgørelser truffet af Fredningsnævnet for København. Afgørelserne, dateret 12. og 13. oktober 2019, meddelte dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 til en række anlægsarbejder i forbindelse med opgradering af et rostadion ved Bagsværd Sø og Lyngby Sø i Gladsaxe Kommune.

Fredningsnævnets dispensationer

Dispensationerne omfattede blandt andet:

• Udgravninger og terrænændringer
• Træfældning
• Opførelse af bygninger
• Etablering og nedlæggelse af stier
• Flytning og opførelse af bådebroer
• Opstilling af legeredskaber

Disse indgreb fandt sted inden for områder omfattet af fredningerne for Bagsværd Sø og Lyngby Sø samt Radiomarken.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En lokal forening, stiftet den 29. maj 2019, påklagede afgørelserne den 4. november 2019. Foreningen henviste i sin klage til en tilsvarende klage fra Danmarks Naturfredningsforening. Klageren anførte, at afgørelserne led af forvaltningsretlige fejl, og at det samlede projekt var så omfattende, at det stred mod fredningernes formål og ikke kunne betragtes som en modernisering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet vurderede, at den klagende forening ikke var klageberettiget efter Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet fastslog, at foreningen ikke var adressat for afgørelsen, ejer af ejendommen, en offentlig myndighed eller en landsdækkende organisation omfattet af loven. For at en lokal forening kan være klageberettiget, skal den have en væsentlig og lokal interesse i afgørelsen, som typisk relaterer sig til natur- og miljøbeskyttelse.

Nævnet fandt, at foreningens formål var for generelt formuleret. Det fremgik af vedtægterne, at foreningens formål var at forsvare alle fredninger i kommunen, og at kontingentet primært bestod af gebyrer opkrævet i forbindelse med klagesager. Nævnet vurderede, at en interesse i ubetinget at føre klagesager for at forsvare fredninger ikke er en interesse, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Foreningens interesse blev derfor ikke anset for at være tilstrækkelig væsentlig og lokal til at give klageret.

Nævnet bemærkede, at sagen ville blive realitetsbehandlet på baggrund af en særskilt klage fra Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel retssag skal anlægges inden for seks måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.