Gaveafgift ved overdragelse af landbrugsejendomme med udlejede stuehuse

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt stuehusene på landbrugsejendommene [adresse1] og [adresse2] skal afgiftsberigtiges med den almindelige gaveafgiftssats på 15 pct. eller den nedsatte sats for erhvervsaktiver på 6 pct. i henhold til Boafgiftsloven § 23a. Desuden behandles spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af overskridelse af 6-måneders fristen i Boafgiftsloven § 27a.

Klageren overdragede den 5. juni 2019 et gods bestående af 10 ejendomme til sin datter som led i et generationsskifte. Den samlede købesum var 181.789.500 kr., hvoraf en gave på 39.343.954 kr. (senere justeret til 39.549.954 kr.) blev ydet. Klageren anmeldte en gaveafgift på 1.216.944 kr., baseret på en fordeling, hvor stuehusene blev anset for erhvervsmæssige aktiver.

Skattestyrelsens opfattelse

Skattestyrelsen forhøjede gaveafgiften til 1.555.270 kr. ved at beregne 15 pct. af stuehusenes nettoværdi. Skattestyrelsen argumenterede for, at stuehusene på landbrugsejendomme, der udlejes til bebølse, ikke opfylder betingelserne for den nedsatte afgiftssats, da de ikke anses for at være en del af den erhvervsmæssige virksomhed. Dette skyldes, at successionsadgangen og afgiftsnedsættelsen for personligt ejede virksomheder skal vurderes aktiv for aktiv, og kun den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, jf. forarbejderne til Boafgiftsloven § 23a. Udlejning af stuehuse til bebølse betragtes som en passiv kapitalanbringelse, selvom ejendommen som helhed er vurderet som landbrugsejendom.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at stuehusene skulle afgiftsberigtiges med 6 pct. Klageren anførte, at udlejningsboligerne på landbrugsejendomme kan overdrages med den nedsatte sats, da de opfylder betingelserne for succession i Kildeskatteloven § 33c, stk. 1. Klageren henviste til, at Kildeskatteloven § 33c, stk. 1 modsætningsvis kvalificerer enhver udlejning af ejendomme, der er vurderet som land- eller skovbrug, som erhvervsmæssig virksomhed. Klageren henviste desuden til praksis fra Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3 og SKM 2016.233 SR, hvor udlejede dele på landbrugsejendomme skulle henregnes til den "aktive del" af virksomheden. Klageren argumenterede for, at stuehuset er en integreret del af landbrugsejendommen og derfor bør behandles som erhvervsmæssigt aktiv.

Vedrørende fristen for afgørelsen gjorde klageren gældende, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt 6-måneders fristen i Boafgiftsloven § 27a, da afgørelsen for klagerens datter først blev modtaget den 11. december 2020, selvom den var dateret 4. september 2020. Klageren henviste til, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at afgørelsen er kommet frem rettidigt, jf. praksis fra Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 35a, stk. 3, herunder SKM 2017.331 BR og SKM2019.625.BR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, hvilket indebar, at stuehusene beliggende [adresse1] og [adresse2] skulle afgiftsberigtiges med 15 pct.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Ifølge forarbejderne til Boafgiftsloven § 23a skal successionsadgangen og afgiftsnedsættelsen for personligt ejede virksomheder vurderes aktiv for aktiv. Kun den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv kan medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, selvom hele ejendommen eventuelt kan overdrages med succession efter Kildeskatteloven § 33c, stk. 1.
• Stuehusene på ejendommene, som udlejes til bebølse og således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, skal afgiftsberigtiges med 15 pct. Dette er i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 3. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.512.ØLR.

Vedrørende den formelle indsigelse om overskridelse af 6-måneders fristen i Boafgiftsloven § 27a fandt Landsskatteretten, at:

• Gaveanmeldelsen blev modtaget den 2. marts 2020. Fristen var suspenderet i perioden fra den 6. august 2020 til og med den 11. august 2020, da Skattestyrelsen anmodede om nødvendige oplysninger, som blev modtaget den 11. august 2020.
• Den påklagede afgørelse og Skattestyrelsens afgørelse overfor klagerens datter er dateret den 4. september 2020. Det blev lagt til grund, at afgørelsen i klagerens datters sag blev afsendt den 4. september 2020 og dermed inden udløbet af den forlængede 6-måneders frist.
• Skattestyrelsens ændring af fordelingen i gaveanmeldelsen blev således foretaget inden for fristen og er dermed gyldigt foretaget. Klagerens argumenter om manglende modtagelse kunne ikke føre til et andet resultat.