Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til omladningsplads for jern- og metalskrot på Fredericia Havn

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes miljøgodkendelse af 20. december 2019 til etablering af en omladningsplads for jern- og metalskrot på Fredericia Havn. Klagen blev indgivet af flere omboende, som udtrykte bekymring over manglende partshøring og utilstrækkelig vurdering af støv- og støjgener.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at de ikke var blevet orienteret om miljøgodkendelsen, og at kommunen fejlagtigt havde vurderet, at de ikke ville blive berørt af aktiviteterne. De fremhævede især:

• Utilstrækkelig vurdering af støvgener, herunder sundhedsrisikoen fra mikroskopiske jernfragmenter, og tvivl om effektiviteten af overvanding.
• Manglende overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår 16 om store faldhøjder.
• Utilstrækkelig vurdering af støjgener, herunder impulsstøj, og et krav om fysiske målinger frem for overslagsberegninger.
• Uacceptable støjgrænser, især tilladelse til aktiviteter i weekender og om aftenen.

Område og planforhold

Omladningspladsen er beliggende på Fredericia Havn, et erhvervsområde (kommuneplanramme B.E.3) udlagt til virksomheder i miljøklasse 4-6. Området er omfattet af lokalplan nr. 68, der tillader havneformål og virksomheder med naturlig tilknytning til havnen. Klagernes boliger ligger ca. 400 m vest-nordvest for pladsen i et boligområde (kommuneplanramme V.B.2).

Den påklagede afgørelse

Fredericia Kommune meddelte miljøgodkendelse til en 8.700 m² stor omladningsplads for midlertidig opbevaring af op til 54.000 tons jernskrot. Aktiviteten er omfattet af listepunkt K 212 i Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og standardvilkår i Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Godkendelsen indeholdt vilkår for støj, luftforurening og egenkontrol. Støjgrænserne varierede afhængigt af område og tidspunkt, som vist i nedenstående tabel:

Miljøgodkendelsen fastsatte også vilkår om begrænsning af støvdannelse (vilkår 16) og krav om vindretningsbestemt støvnedfaldsmåling (vilkår 28). Støjberegningerne tog udgangspunkt i tre driftssituationer og forudsatte etablering af 14,5 m og 11,6 m høje støjafskærmninger. Støj fra skibe indgik ikke i beregningerne, da kommunen vurderede, at det ikke var omfattet af virksomhedens anlæg.

Kommunens bemærkninger

Fredericia Kommune fastholdt, at partshøring ikke var nødvendig, da virksomheden forventedes at overholde vilkårene uden væsentlige gener. Kommunen bemærkede, at støvnedfald var vurderet i forhold til lystbådehavnen baseret på en undersøgelse fra Force Technology. Vedrørende impulsstøj oplyste kommunen, at permanente støjskærme endnu ikke var fuldt etableret, og at impulser forventedes maskeret af generel havne- og vejstøj. Kommunen understregede, at den kunne pålægge virksomheden at eftervise overholdelse af vilkår. Driften foregik primært i dagsperioden, og virksomheden havde redegjort for overholdelse af støjgrænser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til forholdet om støj, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Klager over kommunens tilsyn med overholdelse af vilkår, herunder vilkår 16 om faldhøjder, blev afvist, da tilsynsanliggender ikke kan påklages til nævnet, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3.

Vurdering af støj fra skibe i havn

Nævnet bemærkede, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven § 33 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som kræver, at virksomheden kan drives uden at påføre omgivelserne uforenelig forurening. En godkendelse skal indeholde en vurdering af projektet og vilkår, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 21 og Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 22, stk. 1. Udgangspunktet for støjgrænser er Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fredericia Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af støjbelastningen fra skibe, der i erhvervsmæssig sammenhæng er fortøjet i havn i forbindelse med ind- og udskibning fra omladningspladsen. Nævnet lagde vægt på, at støjnotatet af 28. november 2019 ikke var retvisende, da støj fra skibenes hjælpemaskineri ikke var medtaget i beregningerne. Nævnet vurderede, at ind- og udskibning af jernskrot er en integreret del af driften, og at virksomheden er ansvarlig for den støj, skibene forårsager, når de er fortøjet i havn. Det forventede antal årlige ud- og indskibninger og skibenes liggetid blev anset for væsentligt, og Miljøstyrelsens skrivelse af 31. maj 2010 om regulering af støj fra skibe i havn understøttede, at støj fra hjælpemaskineri er en væsentlig støjkilde, der bør medregnes.

Konklusion og hjemvisning

På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Fredericia Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling. Kommunen skal ved den fornyede behandling afdække den konkrete støjpåvirkning fra virksomhedens drift, herunder støj fra skibe i havn, og vurdere, om der skal fastsættes særskilte grænser for støj fra hjælpemaskineriet.

Øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede desuden, at kommunen i den fornyede behandling skal give en nærmere beskrivelse af naboområderne og begrunde fastsættelsen af støjgrænser i vilkår 12. Endvidere skal vilkår 28 om vindretningsbestemt støvnedfaldsmåling ikke fastsættes igen, da der ikke findes en standardiseret anerkendt metode eller vejledende grænseværdier for sådanne målinger, og afgørelse om overholdelse af vilkår 15 skal ske ved kommunens subjektive tilsyn.