Landsskatteretten: Tilbagebetaling af eksportgodtgørelse - Bemyndigelse og koncernforbundne selskaber

Sagen omhandlede et tilbagebetalingskrav på 80.674 kr. i eksportgodtgørelse, som Motorstyrelsen havde rejst mod selskabet [virksomhed2] ApS. Kravet skyldtes, at Motorstyrelsen mente, at selskabet ikke var den retmæssige ejer af køretøjet, som eksportgodtgørelsen vedrørte, og dermed ikke berettiget til godtgørelsen.

Faktiske omstændigheder

[virksomhed1] ApS tog den 15. marts 2019 et køretøj i bytte og solgte det den 12. april 2019 til en køber i Tyskland. Eksportsagen blev håndteret af selskabet [virksomhed2] ApS, som er et søsterselskab til [virksomhed1] ApS med samme ejer. Selskabet udstedte en kreditnota til [virksomhed1] ApS på 80.674 kr., svarende til eksportgodtgørelsen, og anførte beløbet på sin månedsangivelse for april 2019.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen krævede den udbetalte eksportgodtgørelse tilbagebetalt. Begrundelsen var, at selskabet ikke var den retmæssige ejer af køretøjet, og at salget og udførslen ikke var foretaget af selskabet. Motorstyrelsen henviste til Registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 2, som fastslår, at eksportgodtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Selvom køretøjet var udført inden for gældende retningslinjer, fandt Motorstyrelsen, at selskabets anvendte metode ikke var i overensstemmelse med reglerne for Selvanmelderordningen, da det ikke er tilladt at angive køretøjer, der ikke er ejet af selvanmelderen. Motorstyrelsen fandt ikke dokumentation for, at selskabet var bemyndiget af ejeren til at foretage eksporten.

Klagerens argumenter

Selskabet nedlagde påstand om, at eksportgodtgørelsen ikke skulle tilbagebetales. Selskabets repræsentant anførte, at køretøjet på udførselstidspunktet var ejet af [virksomhed1] ApS, men eksporteret af selskabet [virksomhed2] ApS. Da der var tale om koncernforbundne selskaber med samme reelle ejer, var det selskabets opfattelse, at den reelle ejer i alle tilfælde havde modtaget godtgørelsen. Selskabet forklarede, at man af administrative og økonomiske årsager havde valgt at lade et enkelt selskab i koncernen registrere efter Registreringsafgiftsloven § 14 for at håndtere eksportsager. Godtgørelsen blev kanaliseret tilbage til den formelle ejer via en kreditnota. Det blev fremhævet, at der ikke var sket uberettiget berigelse eller unddragelsesforsæt, og at formålet med Registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 2 primært var at sikre andre rettighedshavere, ikke at forhindre en administrativt hensigtsmæssig indretning. Selskabet argumenterede subsidiært, at bestemmelsen alene regulerer, hvem der kan modtage godtgørelsen, ikke hvem der kan indlevere ansøgningen, og at Motorstyrelsen burde have anset ansøgningen som indleveret på vegne af den retmæssige ejer. Det blev også anført, at forvaltningen havde en vejledningspligt og ikke måtte opnå en uberettiget berigelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at [virksomhed1] ApS havde befuldmægtiget selskabet ([virksomhed2] ApS) til at forestå det administrative i forbindelse med eksport af motorkøretøjer. Selskabet søgte om eksportgodtgørelse på vegne af [virksomhed1] ApS og modtog 80.674 kr. for et køretøj, der var udført af landet. Eksportgodtgørelsen blev efterfølgende overført fra selskabet til [virksomhed1] ApS via en kreditnota.

Landsskatteretten vurderede, at selskabet var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelse på vegne af [virksomhed1] ApS, og at eksportgodtgørelsen endte hos den faktiske ejer af køretøjet. Denne bemyndigelsesordning er i overensstemmelse med almindelige aftaleretlige regler og strider ikke imod den dagældende Registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 2, da eksportgodtgørelsen blev udbetalt til ejeren via en mellemmand, jf. SKM2021.425.LSR.

Der var således ikke grundlag for en genopkrævning af den udbetalte eksportgodtgørelse. Landsskatteretten ændrede derfor Motorstyrelsens afgørelse, hvorefter der ikke var et tilbagebetalingskrav.