Afslag på gavefradrag for forskning grundet overskredet ansøgningsfrist og dispensation

Sagen omhandler en fonds anmodning om godkendelse efter Ligningsloven § 8 H for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, med henblik på at modtage fradragsberettigede gaver til forskning. Fonden, der tidligere var godkendt for 2015 og 2016, indgav ansøgningen den 27. november 2019, hvilket var efter den administrativt fastsatte frist den 1. oktober for de pågældende år.

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen afslog oprindeligt ansøgningen for alle tre år med den begrundelse, at ansøgningsfristen ikke var overholdt, og at der ikke var hjemmel til at dispensere fra fristen. Senere i klagesagsbehandlingen anerkendte Skattestyrelsen, at der var hjemmel til dispensation, men fastholdt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation for 2017 og 2018. For indkomståret 2019 ændrede Skattestyrelsen dog holdning, idet fristen den 1. oktober ikke fremgik af Den Juridiske Vejledning i 2019, og ansøgninger modtaget inden årets udløb derfor skulle anses for rettidige.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at fonden var i god tro, da den tidligere var godkendt og endda kunne indberette en gave for 2017, selvom den ikke var godkendt for det år. Det blev fremhævet, at en administrativt fastsat frist kan der dispenseres fra efter almindelige forvaltningsretlige principper, og at fonden opfylder de materielle krav for godkendelse. Klageren argumenterede desuden for, at Skattestyrelsens oprindelige afgørelse led af en væsentlig begrundelsesmangel, jf. Forvaltningsloven § 24, da den fejlagtigt angav manglende hjemmel til dispensation. Afgørelsen havde alvorlige konsekvenser for både fonden og gavegiveren, som mistede fradragsretten.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten bemærkede, at Ligningsloven § 8 H, stk. 2 kræver årlig godkendelse, og at den administrative frist den 1. oktober er saglig og velbegrundet for at sikre rettidig sagsbehandling og indhentning af udtalelser fra Det Frie Forskningsråd. Retten fandt, at fonden var bekendt med den årlige ansøgningsproces og fristen fra tidligere godkendelsesskrivelser. Selvom fonden kunne indberette en gave for 2017 trods manglende godkendelse, ændrede dette ikke på fondens kendskab til ansøgningsprocessen. For 2017 og 2018 blev ansøgningsfristen anset for væsentligt overskredet, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation. Begrundelsesmanglen i Skattestyrelsens oprindelige afgørelse blev anset for afhjulpet under klagesagsbehandlingen og ikke tilstrækkelig væsentlig til at medføre ugyldighed.

For indkomståret 2019 fandt Landsskatteretten, at der forelå særlige omstændigheder, da fristen den 1. oktober ikke fremgik af Den Juridiske Vejledning i 2019. Da ansøgningen blev modtaget inden udløbet af kalenderåret 2019, blev den anset for rettidig. Dog kræver Ligningsloven § 8 H, stk. 2 en udtalelse fra Det Frie Forskningsråd forud for endelig godkendelse, hvilket endnu ikke var indhentet for 2019.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017 og 2018. Fonden var bekendt med den årlige ansøgningsproces og fristen, og der forelå ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation for de væsentligt overskredne frister. Den oprindelige begrundelsesmangel i Skattestyrelsens afgørelse blev anset for afhjulpet under klagesagsbehandlingen og ikke væsentlig nok til at medføre ugyldighed.

For indkomståret 2019 hjemvistes sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Dette skyldtes, at ansøgningen blev anset for rettidig, da den administrativt fastsatte frist den 1. oktober ikke fremgik af Den Juridiske Vejledning i 2019, og ansøgningen blev modtaget inden udløbet af det ansøgte kalenderår. En udtalelse fra Det Frie Forskningsråd mangler dog stadig for 2019, hvilket er en betingelse for endelig godkendelse i henhold til Ligningsloven § 8 H, stk. 2.