Ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar - Trekantshandel - Kundskabstidspunkt

Sagen omhandlede en tysk virksomheds anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioderne februar, april, maj og juni 2016. Virksomheden havde i den omhandlede periode solgt varer fra sit danske varelager til en hollandsk virksomhed, der også var momsregistreret i Danmark. Varerne blev transporteret direkte fra Danmark til et spansk selskab i den hollandske virksomheds koncern. I henhold til den dagældende danske praksis fakturerede den tyske virksomhed med dansk moms, da mellemhandleren (den hollandske virksomhed) var momsregistreret i afsenderlandet (Danmark), hvilket forhindrede anvendelse af reglerne om trekantshandel. Den hollandske virksomhed undlod efterfølgende at udøve sin ret til fradrag for købsmomsen.

Baggrund for praksisændring

Den danske praksis blev underkendt af EU-Domstolens dom af 19. april 2018 i sag C-580/16 (Firma Hans Bühler KG), som fastslog, at trekantshandelsreglerne kunne anvendes, selvom mellemhandleren var momsregistreret i afsenderlandet, så længe denne ikke var etableret der. Som følge heraf udstedte Skatteministeriet bekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019, der ophævede den dagældende praksis, med ikrafttræden den 1. juli 2019. Den nye praksis blev offentliggjort i Den Juridiske Vejledning den 31. juli 2019.

Virksomhedens anmodning og argumenter

Virksomheden anmodede den 30. januar 2020 Skattestyrelsen om ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret. Virksomheden argumenterede for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1, da den hidtidige praksis var endeligt underkendt ved en EU-dom. Virksomheden mente, at anmodningen var fremsat inden for seks måneder efter kundskabstidspunktet, som de anså for at være den 31. juli 2019 (offentliggørelsen af Den Juridiske Vejledning 2019-2). Virksomheden anførte desuden, at der forelå særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, da en nægtelse af genoptagelse ville medføre et uforholdsmæssigt retstab for både virksomheden og dens samarbejdspartner, som havde betalt ca. 6,1 mio. kr. i moms under en direktivstridig praksis.

Skattestyrelsens afgørelse og argumenter

Skattestyrelsen afviste anmodningen. De fastholdt, at den tidligere danske praksis ikke var til ugunst for den tyske virksomhed, men snarere for den hollandske virksomhed, som havde lidt et tab ved ikke at fradrage købsmomsen. Skattestyrelsen mente derfor ikke, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1 var opfyldt. Ligeledes fandt Skattestyrelsen ikke, at der forelå særlige omstændigheder efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, da en glemt fradragsret hos en kunde ikke udgør en sådan omstændighed. Endvidere anførte Skattestyrelsen, at 6-månedersfristen for anmodning om genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, ikke var overholdt, da kundskabstidspunktet burde regnes fra EU-Domstolens dom af 19. april 2018 eller senest fra opdateringen af Den Juridiske Vejledning den 30. juli 2018.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme virksomhedens anmodning om ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret for perioderne februar, april, maj og juni 2016.

Landsskatteretten bemærkede, at den ordinære genoptagelsesfrist udløb den 17. august 2019, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2, og at anmodningen, modtaget den 30. januar 2020, derfor ikke var inden for denne frist. Virksomheden bestred ikke dette.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1 (underkendelse af praksis), fandt Landsskatteretten, at:

• Det forhold, at virksomhedens samhandelspartner (den hollandske virksomhed) led et tab ved fejlagtigt ikke at have udøvet sin ret til fradrag for købsmoms, ikke kunne begrunde en genoptagelse for klageren.
• Virksomheden ikke havde godtgjort, at den dagældende praksis havde været til ugunst for virksomheden (sælgeren). Den hollandske samhandelspartner havde mulighed for at tage fradrag, men undlod dette ved en fejl. Denne situation kunne ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse for virksomhedens angivelse af salgsmoms.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4 (særlige omstændigheder), fandt Landsskatteretten, at:

• Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, jf. forarbejderne og analogien til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.
• Der ikke forelå særlige omstændigheder. Dette skyldtes blandt andet, at den dagældende praksis vedrørende trekantshandel ikke havde været til ugunst for virksomheden, og at anmodningen om genoptagelse alene var begrundet i samhandelspartnerens situation, som svarede til en glemt fradragsret.

Landsskatteretten konkluderede, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, og stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.