Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende sporbarhed af fødevarer

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en fødevarevirksomhed vedrørende manglende sporbarhed. Indskærpelsen blev givet, efter at styrelsen ved et kontrolbesøg konstaterede uoverensstemmelser mellem antallet af indkøbte og solgte chokoladecroissanter.

Fødevarestyrelsens kontrolbesøg

Under et kontrolbesøg den 4. december 2019 fandt Fødevarestyrelsen, at virksomheden på flere dage havde registreret salg af flere chokoladecroissanter, end der var dokumentation for indkøb af. Virksomheden kunne på kontroltidspunktet ikke redegøre for, hvor de overskydende varer stammede fra.

Fødevarestyrelsen konstaterede følgende uoverensstemmelser:

På baggrund af disse fund gav Fødevarestyrelsen en mundtlig indskærpelse om at sikre sporbarhed for alle fødevarer i henhold til fødevareforordningens artikel 18.

Virksomhedens klagepunkter

Virksomheden klagede over indskærpelsen med flere argumenter:

• Der er ikke krav om sporbarhed fra virksomhed til den endelige forbruger.
• Det var en simpel tastefejl i kassesystemet, da knapperne for forskellige croissanter lå tæt på hinanden.
• Der er ikke krav om et balanceregnskab for indkøb og salg i detailvirksomheder.
• Virksomheden kunne dokumentere det samlede indkøb og salg for hele varegruppen, og at dokumentation for modtagne varer forelå via f.eks. følgesedler.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at sporbarhed er afgørende for fødevaresikkerheden. Styrelsen understregede, at en virksomhed skal have systemer, der kan følge den fysiske strøm af produkter, og at uoverensstemmelser mellem indkøb og salg udgør en risiko. Det er virksomhedens ansvar at kunne fremvise sporbarhedsdokumentation på anmodning, og den efterfølgende fremsendte dokumentation ændrede ikke på, at dette ikke var muligt på selve kontroltidspunktet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse, men ændrer ordlyden for at gøre den mere præcis. Nævnet fandt, at virksomheden havde overtrådt reglerne om sporbarhed.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde afgørende vægt på, at der på kontroltidspunktet var en klar uoverensstemmelse mellem antallet af indkøbte og solgte chokoladecroissanter. Virksomheden kunne ikke dokumentere, hvor de ekstra varer kom fra. Dermed levede virksomheden ikke op til kravet i fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, om at kunne identificere, hvorfra en fødevare er leveret.

Nævnet fastslog, at det er forholdene på selve kontroltidspunktet, der er afgørende. Virksomhedens efterfølgende forklaring om en mulig tastefejl eller fremlæggelse af samlet dokumentation for varegruppen kunne ikke ændre på, at reglerne var overtrådt på tidspunktet for kontrollen. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at der findes systemer og procedurer, så sporbarhedsoplysninger kan stilles til rådighed for myndighederne på anmodning.

Ændring af indskærpelsens ordlyd

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede indskærpelsens ordlyd, så den direkte afspejler ordlyden i fødevareforordningens artikel 18, stk. 2: ”Ledere af fødevarevirksomheder skal være i stand til at identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare. Til det formål skal der etableres systemer og procedurer, hvorved sådanne oplysninger kan stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.”

Afgørelsen er truffet i henhold til Fødevarelovens § 58 a, stk. 1 og er endelig, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.