Manglende tilladelse til korrektion af pensionsindbetalinger

Sagen omhandler en klagers anmodning om tilladelse til at korrigere pensionsindbetalinger for indkomståret 2018, som oprindeligt blev registreret som private ordninger, men som ifølge klageren og pensionsselskabet skulle have været arbejdsgiveradministrerede. Klageren havde den 21. december 2018 indgået aftale med [finans1] om oprettelse af en privat ratepension og livrente. Samme dag underskrev klageren en anmodning om livslang pension, hvoraf det fremgik, at indbetalingerne skete privat. Indbetalingerne på henholdsvis 34.000 kr. til ratepension og 466.000 kr. til livrente blev foretaget fra [virksomhed1] ApS' erhvervskonto.

Fejlopdagelse og anmodning om korrektion

I foråret 2019 opdagede klagerens revisor, at indbetalingerne var fejlhåndteret af [finans1]. Den 6. juni 2019 underskrev klageren en ny anmodning om livslang pension, hvoraf det fremgik, at indbetalingen skete via arbejdsgiver. Den 8. august 2019 indgik [finans1], klageren og [virksomhed1] ApS en aftale om arbejdsgiverbetalt ratepension, der erstattede den tidligere kontrakt. [finans1] anmodede den 23. august 2019 Skattestyrelsen om tilladelse til at ompostere indbetalingerne, så de fremstod korrekt som arbejdsgiverordninger. [finans1] oplyste, at det var aftalt, at der skulle oprettes firmapensionskontrakter, og at betalingerne kom fra selskabets konto, hvilket understøttede, at det skulle have været firmapensionsaftaler. En tidligere ansat hos [finans1] havde fejloprettet ordningerne som private, på trods af at koncerndiagrammet tydeligt viste, at [virksomhed1] var et anpartsselskab.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede tilladelse til korrektion uden afgift. Begrundelsen var, at det ikke var dokumenteret, at der var tale om en åbenbar fejl. Skattestyrelsen anførte, at det ikke er en åbenbar fejl, hvis en arbejdsgiver indbetaler på en privat pensionsordning. Da der ikke forelå en korrekt trepartsaftale på oprettelsestidspunktet i 2018, og pensionsbidrag ikke fremgik af lønsedlerne, fandt Skattestyrelsen ikke grundlag for at ændre indbetalingerne med tilbagevirkende kraft. Skattestyrelsen henviste til Pensionsbeskatningsloven § 18, stk. 1 vedrørende fradragsret for private indbetalinger og Pensionsbeskatningsloven § 19 vedrørende bortseelsesret for arbejdsgiverindbetalinger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at ved førtidige udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rateforsikring/rateopsparing svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb, jf. Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1. Pensionsbeskatningsloven indeholder generelt ikke hjemmel til at tillade korrektioner af foretagne indbetalinger eller udbetalinger. Dog kan en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, rettes ved tilbageførsel uden afgiftsmæssige konsekvenser, jf. TfS1999, 738 TSS.

Landsskatteretten henviste til sin egen afgørelse i SKM2016.628, hvor korrektion ikke blev tilladt, da det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition.

I den foreliggende sag havde klageren og [finans1] den 21. december 2018 indgået en aftale om oprettelse af henholdsvis en privat ratepension og en privat livrente. I overensstemmelse hermed havde [finans1] indberettet indbetalingerne som indbetalinger på private ordninger. Samtidig havde [virksomhed1] ApS undladt at indberette de pågældende indbetalinger til eIndkomst, hvilket der ellers er pligt til ved arbejdsgiveradministrerede ordninger, jf. den dagældende Skattekontrolloven § 7, stk. 2. Landsskatteretten fandt, at der var overensstemmelse mellem den indgåede aftale og den måde, hvorpå både [finans1] og selskabet havde håndteret indbetalingerne.

Landsskatteretten fandt herefter ikke, at der var tale om en så åbenbar fejl, at der efter praksis kunne ske tilbagebetaling. Der var dermed ikke hjemmel til korrektion, uagtet at indbetalingerne var sket fra selskabets erhvervskonto.

Landsskatteretten stadfæstede hermed Skattestyrelsens afgørelse.