Landsskatteretten: Forhøjelse af skattepligtig indkomst nedsat - Dokumentation for skattefrie midler fra frimærkesalg

Sagen omhandlede Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 1.068.326 kr. i indkomståret 2016. Forhøjelsen skyldtes indsætninger på klagerens selskab, [virksomhed1] ApS's, bankkonto fra et litauisk selskab, [virksomhed2], som blev bogført på selskabets mellemregningskonto med klageren. Skattestyrelsen anså beløbet for skattepligtig indkomst, da klageren kunne disponere over midlerne.

Klageren, der ejede 100 % af [virksomhed1] ApS, anførte, at beløbet stammede fra tilbagebetaling af et lån, som klageren havde ydet til [virksomhed2]. Ifølge klageren var midlerne oprindeligt fra salg af en frimærkesamling, og overførslen til [virksomhed1] ApS var blot et debitorskifte, der ikke medførte en skattepligtig formuefordel.

FAKTISKE FORHOLD OG DOKUMENTATION

Klagerens revisor oplyste, at gælden til klageren var samlet på én mellemregningskonto i [virksomhed1] ApS i 2018, hvorved saldoen på 1.068.326 kr. fra [virksomhed2] blev flyttet. Klageren fremlagde omfattende dokumentation for at underbygge sin påstand:

• Ejerskab af [virksomhed2]: Klageren købte [virksomhed2] den 6. september 2013, hvilket blev dokumenteret med en købsnota og ejerbog.
• Oprindelse af midler: Klageren havde solgt en frimærkesamling via en kommissionsaftale med [person2]. Salget skete til [person4] gennem en række købekontrakter i oktober/november 2013, der samlet beløb sig til over 1,2 millioner euro. En ekspert bekræftede at have set klagerens frimærkesamlinger i 2011, og at de solgte frimærker var identiske med dem, han havde set.
• Pengestrømme: Pengene fra frimærkesalget blev overført fra [person2]'s selskab, [virksomhed7] Ltd., til klagerens selskaber, [virksomhed2] og [virksomhed8] ApS, da køberen ikke ville betale direkte. Kontoudskrifter fra [finans2] og instruktionsmeddelelser fra [person2] dokumenterede disse overførsler til [virksomhed2] på i alt 616.075 euro.
• Låneforhold: Gældsbreve dateret 1. december 2013 og 23. november 2014 dokumenterede et rentefrit lån på 611.075 euro fra klageren til [virksomhed2].
• Afdrag: Et håndskrevet dokument, påtegnet af klageren, viste afdrag på lånet i 2016, der stemte overens med [virksomhed2]'s bogføring af mellemregningskontoen med klageren. Afdragene i 2016 var som følger:

Skattestyrelsen fastholdt oprindeligt forhøjelsen på grund af manglende dokumentation for investeringer i Litauen og oprindelsen af midlerne. Efter at have modtaget den supplerende dokumentation fra klagerens repræsentant, anerkendte Skattestyrelsen dog, at der ikke længere var grundlag for at statuere en skattepligtig indtægt i 2016, og at indkomstforhøjelsen burde bortfalde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter i henhold til Skattekontrolloven § 1. Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, uanset om de hidrører her fra landet eller ej, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. Statsskatteloven § 4. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Låneforhold skal kunne dokumenteres, og skatteyderen skal godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 1.068.326 kr., der blev overført fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS og bogført på klagerens mellemregningskonto, stammede fra skattefrie midler. Vurderingen lagde vægt på følgende:

• Der var fremlagt dokumentation for, at klageren erhvervede [virksomhed2] den 6. september 2013.
• Dokumentation viste, at [virksomhed2] modtog i alt 616.075 euro via overførsler, der var i beløbs- og tidsmæssig overensstemmelse med de fremlagte kontrakter vedrørende salg af klagerens frimærker.
• En kommissionsaftale underbyggede, at klageren havde solgt frimærker via kommissionær [person2].
• Gældsbreve vedrørende lånet fra klageren til [virksomhed2] underbyggede, at klageren i 2016 havde et skattefrit tilgodehavende i selskabet.
• Bogføringsmateriale viste, at klagerens tilgodehavende i [virksomhed2] var nedskrevet med beløb, der stemte overens med overførslerne til [virksomhed1] ApS og klagerens mellemregningskonto.
• De håndskrevne afdrag i et dokument, påtegnet af klageren, stemte ligeledes overens med bogføringen for [virksomhed2]'s afdrag i 2016.

På baggrund af den fremlagte dokumentation og forklaringer ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst på 1.068.326 kr. til 0 kr.