Landsskatteretten Stadfæster Momsforhøjelse for Manglende Dokumentation for Eksport af Porcelænsvarer

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der drev detailhandel med antikviteter og porcelæn via en webshop til kunder i Sydkorea. Virksomheden anmodede om momsregistrering med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, men havde ikke angivet salgsmoms, da indehaveren mente, at alle salg var momsfritaget eksport til Sydkorea. Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens salgsmoms med 761.749 kr. for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2018, idet de fleste leverancer ikke blev anset for tilstrækkeligt dokumenteret som udført til steder uden for EU, jf. Momsloven § 34, stk. 1, nr. 5.

Virksomheden opgjorde en samlet omsætning på 3.823.400 kr. baseret på indsætninger fra en sydkoreansk bankkonto. Forretningsgangen indebar indkøb i Danmark og Sverige, salg via webshoppen, og forsendelse med PostNord/EMS eller medbragt i indehaverens bagage til Sydkorea. Virksomheden havde ikke udstedt fakturaer eller salgsbilag. Som dokumentation fremlagdes skærmbilleder fra webshoppen, fotos af pakkelabels og SMS-/chat-beskeder fra kunder.

Skattestyrelsen godkendte kun 49 forsendelser med PostNord, med en samlet værdi på 14.651 kr., som momsfritaget eksport. Disse forsendelser var angivet som gaver med en værdi på 299 kr. pr. pakke, hvilket Skattestyrelsen lagde til grund, da der ikke var et revisionsspor til at koble de enkelte salg med de enkelte postkvitteringer. De øvrige 107 EMS-forsendelser blev ikke godkendt, da de manglede dato, indhold og værdi, og der ikke var udstedt fakturaer. Skattestyrelsen henviste til krav i Bogføringsloven § 8 og Bogføringsloven § 9 samt Momsloven § 55 om regnskabsføring og dokumentation, og fastsatte den momspligtige omsætning skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Virksomhedens repræsentant fastholdt, at al omsætning vedrørte eksport til Sydkorea og henviste til EU-Domstolens praksis (C-271/06 Nettoo, C-275/18 Milan Vinš, C-495/17 Cartrans Spedition, C-653/18 Unitel, C-656/19 Bakati Plus), der understreger, at momsfritagelse ikke kan nægtes alene på grund af formelle fejl, hvis de materielle betingelser for udførsel er opfyldt. Repræsentanten argumenterede for, at den fremlagte dokumentation, herunder webshoppen, bankoverførsler og forsendelsesdokumenter, samlet set godtgjorde eksporten, og at indehaveren var i god tro. Virksomheden mente, at den anførte værdi på 299 kr. på fragtbilagene skyldtes sydkoreanske toldregler og ikke var udtryk for varernes reelle værdi, som fremgik af bankindbetalingerne.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Sagen omhandlede, hvorvidt virksomhedens salg af porcelænsvarer for i alt 3.823.400 kr. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. september 2018 var momsfritaget som eksport til steder uden for EU. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens salgsmoms med 761.749 kr., idet en stor del af leverancerne ikke blev anset for omfattet af momsfritagelsen i Momsloven § 34, stk. 1, nr. 5, men derimod momspligtige efter Momsloven § 4, stk. 1.

Landsskatteretten bemærkede, at virksomheden havde drevet aktivitet med køb og salg af brugte porcelænsvarer uden at være momsregistreret i perioden, men blev efterfølgende registreret med tilbagevirkende kraft. Den opgjorte omsætning på 3.823.400 kr. blev lagt ubestridt til grund.

Det er en forudsætning for momsfritagelse efter Momsloven § 34, stk. 1, nr. 5, at varerne rent faktisk er sendt eller transporteret til et land uden for EU, og det påhviler sælger at godtgøre dette. Retten henviste til momssystemdirektivets artikel 278 og 279, som fastslår, at formaliteterne for udførsel er de samme som i gældende toldbestemmelser. Selvom EU-Domstolens praksis (C-495/17 Cartrans Spedition, C-275/18 Milan Vinš, og C-656/19 Bakati Plus) indikerer, at momsfritagelse ikke alene kan nægtes på grund af formelle fejl, hvis de materielle betingelser er opfyldt, fandt Landsskatteretten, at virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation som udførselsangivelser, fortoldningsdokumenter eller transportpapirer, der godtgjorde, at varerne var transporteret ud af EU. Dette adskilte sagen fra de forudsatte forhold i den nævnte EU-praksis.

Landsskatteretten fandt derfor, at virksomheden ikke havde godtgjort, at de materielle betingelser for momsfritagelse var opfyldt. Yderligere blev det bemærket, at virksomheden ikke var i besiddelse af fornødent bilagsmateriale, herunder fakturaer, og ikke havde foretaget de fornødne registreringer af transaktionerne. Købernes identitet kunne heller ikke alene fastslås ud fra fremlagt SMS-/chat-korrespondance og fotos af pakkelabels. Erklæringer fra købere om modtagelse af varer kunne ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning uden objektivt konstaterbar dokumentation for købernes identitet og sædvanlige opholdssted.

Virksomheden var dermed ikke berettiget til at sælge de omhandlede porcelænsvarer uden moms i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen havde derfor med rette opkrævet dansk moms af den del af leverancerne, hvor omsætningen var opgjort til 3.808.749 kr., jf. Momsloven § 4, stk. 1.

Dog fandt Landsskatteretten, i lighed med Skattestyrelsen, at virksomheden for de 49 forsendelser med PostNord havde godtgjort, at indehaveren havde udført porcelænsvarer, forsendt som gaver til modtagere i Sydkorea. Disse forsendelser, hver med en angivet gaveværdi på 299 kr., i alt 14.651 kr., kunne ske momsfrit med henvisning til Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 6. november 1997 (TfS 1997, 870).

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.