Skattepligt af refusioner fra selskaber – manglende dokumentation og gavebeskatning

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018. Forhøjelserne skyldtes indsætninger på klagerens private bankkonto fra henholdsvis et engelsk selskab ([virksomhed1] Limited) og et dansk selskab ([virksomhed2] ApS), som Skattestyrelsen anså for skattepligtig indkomst eller gaver.

Klageren gjorde gældende, at beløbene var skattefri refusioner af udlæg afholdt på vegne af selskaberne. Skattestyrelsen fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret udgifternes erhvervsmæssige karakter, og at beløbene derfor var skattepligtige.

Indkomståret 2015: Refusion fra [virksomhed1] Limited

I indkomståret 2015 modtog klageren 119.884 kr. fra [virksomhed1] Limited, hvor han var ulønnet direktør med indirekte ejerandel. Klageren oplyste, at beløbet dækkede udgifter til rejser, ophold og forplejning i forbindelse med arbejde for selskabet. Han forklarede, at alt bilagsmateriale var afleveret fysisk til selskabet, som senere blev likvideret, hvilket gjorde det umuligt at fremskaffe dokumentation. Klageren henviste til, at det var udbetalerens pligt at opbevare bilag, og at der forelå særlige omstændigheder, der umuliggjorde dokumentation. Skattestyrelsen fastholdt, at klageren som skattepligtig havde bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4.

Indkomstårene 2016-2018: Refusion fra [virksomhed2] ApS

For indkomstårene 2016, 2017 og 2018 modtog klageren beløb på henholdsvis 33.096 kr., 39.719 kr. og 37.707 kr. fra [virksomhed2] ApS, et selskab ejet af hans børn, hvor han var ulønnet direktør. Beløbene var angiveligt refusioner for diverse udgifter, herunder:

Skattestyrelsen anså disse udgifter for uvedkommende for selskabet og dermed skattepligtige gaver til klageren i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. c. Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og relaterede til selskabets ejendomsudlejning og administration, herunder vedligeholdelsesforpligtelser og kompensation til lejere for renoveringsgener. Klageren fremlagde billeddokumentation for placering af visse genstande i butikken/opgangen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for alle indkomstår og fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de modtagne beløb var skattefri refusioner af erhvervsmæssige udlæg.

Indkomståret 2015 (Refusion fra [virksomhed1] Limited)

Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren havde bevisbyrden for, at indsætningerne på hans private bankkonto vedrørte godtgørelse for erhvervsmæssige udlæg afholdt på vegne af [virksomhed1] Limited. Da der ikke var fremlagt bilagsdokumentation, og det ikke var sandsynliggjort, at indsætningerne vedrørte erhvervsmæssige udlæg, blev beløbet anset for skattepligtig indkomst i medfør af Statsskatteloven § 4, stk. 1. Retten bemærkede, at klageren var direktør og reel medejer af selskabet. Vestre Landsrets dom SKM2015.605.VLR kunne ikke føre til et andet resultat, da de faktiske forhold i nærværende sag var anderledes, herunder manglen på erklæring fra arbejdsgiver og fremlagte bilag, samt at klageren var ulønnet direktør.

Indkomstårene 2016-2018 (Refusion fra [virksomhed2] ApS)

For indkomstårene 2016, 2017 og 2018, hvor klageren var ulønnet direktør i selskabet ejet af hans børn, fandt Landsskatteretten, at de udbetalte refusioner skulle anses for skattepligtige gaver. Dette skyldtes, at udgifterne ikke blev anset for at vedrøre fradragsberettigede erhvervsmæssige drifts- eller lønomkostninger for selskabet. Retten lagde vægt på følgende for de forskellige udgiftskategorier:

• Sommerfest og grilludstyr: Ikke dokumenteret at have relation til selskabets ejendomsudlejning. Anset for afholdt til fordel for klageren som følge af hans børns bestemmende indflydelse.
• Husholdningsartikler: Selskabets adresse var klagerens private bopæl, og udgifterne vedrørte genstande, der er naturligt forekommende i en privat husstand. Ikke dokumenteret som erhvervsmæssige.
• Lampe, overvågningskamera og højtaler: Ikke dokumenteret at være opsat og anvendt i butikken i [by3]. Udgifterne var afholdt i Jylland tæt på klagerens bolig. Fremlagt billeddokumentation kunne ikke ændre dette.
• Bærbar computer, mobiltelefon og reparationer af IT-udstyr: Udgifterne vedrørte genstande på klagerens private bopæl, udlejning af butikken var selskabets eneste aktivitet, og genstandene var egnet til privat brug. Ikke dokumenteret som erhvervsmæssige.
• Renovering af facade (rådgivning): Anset for helt usandsynligt, at den angivne virksomhed (registreret under detailhandel med motorkøretøjsreservedele) skulle have rådgivet om ejendomsrenovering.
• Udgifter til [virksomhed19]: Ikke dokumenteret som erhvervsmæssige.

Samlet set blev alle de omhandlede udgifter, inklusive købsmoms, anset for afholdt til fordel for klageren som følge af hans børns bestemmende indflydelse i selskabet, og dermed skattepligtige gaver.