Arv til fond fritaget for beskatning - Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse

Sagen omhandlede en fonds skattepligt af et beløb på 2.896.578 kr., som fonden modtog ved stiftelsen fra et dødsbo. Skattestyrelsen havde forhøjet fondens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med dette beløb, idet de anså beløbet for en skattepligtig gave bestemt til uddeling i henhold til Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6. Som konsekvens heraf ændrede Skattestyrelsen også fondens mulighed for at anvende erklæringsskema, da fondens indkomst oversteg grænsen på 25.000 kr. i Fondsbeskatningsloven § 15, stk. 3, nr. 1.

Faktiske omstændigheder

Fonden blev stiftet den 6. oktober 2016 af Boet efter [person1] med en arv på 2.896.578,14 kr. Fondens formål var at yde tilskud til ferier for reelt enlige mødre og folkepensionister. Af fondens vedtægter fremgik det, at fondens egenkapital skulle uddeles med nogenlunde lige store beløb over en 15-årig periode, og et eventuelt driftsoverskud skulle også uddeles. Skattestyrelsen havde den 19. januar 2017 bevilget afgiftsfritagelse for arven efter Boafgiftsloven § 3, stk. 2 på baggrund af fondens almenvelgørende eller almennyttige formål.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen argumenterede for, at gaven var skattepligtig, da den allerede ved stiftelsen var bestemt til uddeling, hvilket fremgik af fondens vedtægter og den efterfølgende overførsel af 2.172.434 kr. fra bundne til frie midler i første regnskabsår. De henviste til, at Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6 som udgangspunkt kun beskatter gaver bestemt til uddeling, og at kapital, der ikke kan uddeles, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. De mente, at selvom fonden var oprettet ved arv, førte overførslen af midler til skattepligt.

Klagerens argumenter

Repræsentanten for fonden nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Hovedargumentet var, at der var tale om arv, ikke en gave, og at arv juridisk set ikke er det samme som en gave. Det blev fremhævet, at der var opnået boafgiftsfritagelse efter Boafgiftsloven § 3, stk. 2, og at arv aldrig kan være skattepligtig indkomst. Repræsentanten påpegede også, at Skattestyrelsens argument om overførsel fra bunden til fri egenkapital var et nyt argument, der ikke var en del af den oprindelige afgørelse, og at der desuden var tale om en regnskabsfejl, da en sådan overførsel kræver Civilstyrelsens godkendelse, som ikke forelå.

Skattestyrelsens udtalelse under klagesagen

Skattestyrelsen erkendte, at de fejlagtigt havde beskattet hele kapitalen og ikke kun det overførte beløb. De fastholdt dog, at overførsel af ikke-beskattede bundne midler til frie midler på 2.172.434 kr. førte til skattepligt for fonden i medfør af Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6. De henviste til Fondsloven § 9, stk. 1, nr. 1-3 for definitionen af en fonds bundne kapital, og at arv eller gave indgår i den bundne kapital, medmindre arvelader eller giver udtrykkeligt har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling. Senere i sagsforløbet udtalte Skattestyrelsen, at Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6 ikke omfatter overdragelse ved arv til fonde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse. Det blev fastslået, at fonden var stiftet af et dødsbo, som overførte en arv på 2.896.578,14 kr. til fonden. Det blev endvidere oplyst, at Skattestyrelsen den 19. januar 2017 havde bevilget fritagelse for boafgift i henhold til Boafgiftsloven § 3, stk. 2, da fonden havde et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om en arv og ikke en gave. Der var derfor ikke hjemmel i Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 6 til at beskatte fonden af det modtagne beløb, da denne bestemmelse omhandler gaver, der i udgangspunktet er skattepligtige efter Fondsbeskatningsloven § 3, stk. 1, jf. Statsskatteloven § 4.

På dette grundlag blev forhøjelsen af fondens skattepligtige indkomst med 2.896.578 kr. nedsat til 0 kr. Som en konsekvens heraf var der heller ikke grundlag for at ændre fondens mulighed for at afgive erklæring i henhold til Fondsbeskatningsloven § 15, stk. 3, jf. Skatteforvaltningsloven § 45.