Moms af formidlingsprovision ved kørsel for [virksomhed1] - Omvendt betalingspligt og fristoverskridelse ved genoptagelse

Sagen omhandler Skattestyrelsens efteropkrævning af moms for 2016 og 2017 af formidlingsydelser (provision) med omvendt betalingspligt, som klageren havde modtaget som chauffør for en hollandsk virksomhed. Klageren havde ikke angivet momstilsvar for de pågældende år.

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysninger fra de hollandske myndigheder vedrørende klagerens kørsel. Efter identifikation af klageren den 3. juni 2019 og en intern kvalitetssikring, konstaterede Skattestyrelsen, at klageren ikke havde selvangivet indtægter eller afregnet moms. Skattestyrelsen traf afgørelse om, at klagerens indtægter var at anse som erhvervsmæssig virksomhed, og at den provision, den hollandske virksomhed havde opkrævet for formidling, var momspligtig med omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3. Skattestyrelsen mente, at betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret var opfyldt, da klageren havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og Skattestyrelsen først var blevet bekendt med forholdene primo januar 2020, hvilket overholdt 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

Klageren påstod principalt, at han ikke skulle afregne moms. Han anførte, at han ikke havde modtaget Skattestyrelsens forslag, og at han havde handlet i god tro, da han opfattede kørslen som samkørsel og ikke erhvervsmæssig virksomhed. Han bestred, at rentabilitets- og intensitetskriterierne for erhvervsmæssig virksomhed var opfyldt. Endvidere mente klageren, at den almindelige 3-års forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3 var overskredet, og at han ikke kunne holdes ansvarlig for manglende dokumentation, da han havde smidt kvitteringer ud efter 3 år.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde udført erhvervsmæssig personbefordring, og at provisionen til den hollandske virksomhed var momspligtig med omvendt betalingspligt. Retten var enig i, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at angive momstilsvar. Dog fastslog Landsskatteretten, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt for den ekstraordinære genoptagelse var den 3. juni 2019, hvor klageren var endeligt identificeret, og Skattestyrelsen havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere grundlag for ansættelse. Da forslag til ændring af momstilsvaret først blev sendt den 12. februar 2020, var 6-måneders fristen ikke overholdt for de første tre kvartaler af 2016. For 4. kvartal 2016 og for 2017 var fristen derimod overholdt. Landsskatteretten nedsatte derfor momstilsvaret for 2016 og stadfæstede det for 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde udført erhvervsmæssig personbefordring og var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Virksomhedens betaling af gebyrer (provision) til den hollandske virksomhed udgjorde vederlag for afgiftspligtige formidlingsydelser, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Disse ydelser havde leveringssted i Danmark, jf. Momsloven § 16, stk. 1, og klageren skulle derfor afregne moms efter reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, da den hollandske virksomhed ikke havde fast driftssted i Danmark.

Formalitet - Genoptagelse

Landsskatteretten vurderede, at klageren ved undladelse af at selvangive momstilsvar af provisionen havde handlet mindst groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var således opfyldt.

Dog fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt for at varsle ændringen var den 3. juni 2019. På dette tidspunkt var klageren endeligt identificeret som modtager af udbetalinger fra den hollandske virksomhed, og Skattestyrelsen havde sammenholdt disse oplysninger med klagerens personlige skatteoplysninger. Det blev fastslået, at interne kvalitetssikringer eller valget om ikke at udsende materialeindkaldelse ikke kunne udskyde kundskabstidspunktet. Dette var i overensstemmelse med Højesterets praksis, herunder SKM2018.481.HR og SKM2021.707.HR.

Da forslag om ændring af momstilsvaret blev sendt den 12. februar 2020, var 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 ikke overholdt for de første tre kvartaler af 2016. For 4. kvartal 2016 og for 2017 var fristen derimod overholdt.

Konklusion

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for 2016 og stadfæstede afgørelsen for 2017. Moms af provisionen i 2016 var oprindeligt opgjort til 8.910 kr. Da dette beløb var forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, nedsatte retten momstilsvaret med 6.682 kr. for de tre første kvartaler af 2016, hvor fristen ikke var overholdt.

| Periode | Skattestyrelsens moms (kr.) | Landsskatterettens moms (kr.) | Bemærkninger ```