Delvis fradrag for virksomhedsunderskud - To driftsgrene - Rengøringsvirksomhed godkendt, tøjvirksomhed ikke godkendt

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en personligt drevet virksomhed, der består af to driftsgrene: en tøjvirksomhed (fysisk butik og webshop) og en rengøringsvirksomhed. Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag for underskud i indkomstårene 2016 og 2018 med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet. For indkomståret 2017 blev et overskud flyttet til anden personlig indkomst, men dette år var ikke påklaget.

Klageren argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet, og at underskuddene var forbigående. Det blev fremført, at tøjvirksomheden i 2015/2016 befandt sig i en opstartsfase med et nyt koncept (webshop), hvilket medførte tekniske udfordringer og øgede omkostninger. Klageren påpegede, at der var en stigende omsætning fra 2016 til 2019, og at virksomheden havde opnået overskud i 2017 og 2019, med budgetteret overskud for 2020. Klageren fremhævede desuden sin faglige baggrund og den betydelige tidsanvendelse (77 timer ugentligt) som bevis på intensitet og seriøsitet. Klageren fremlagde en opdeling af regnskaberne for de to driftsgrene, der viste separate resultater.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse baseret på en samlet vurdering af virksomhedens rentabilitet og intensitet, med henvisning til tidligere afgørelser for 2013-2015. Skattestyrelsen anerkendte dog, at der skulle korrigeres for fejl i de selvangivne resultater og tilsluttede sig en opsplitning af virksomheden i to driftsgrene.

Landsskatteretten tiltrådte opdelingen i to driftsgrene og foretog en selvstændig vurdering af hver. For rengøringsvirksomheden blev underskud godkendt fratrukket, da den ikke havde vedvarende underskud, og der var udsigt til overskud, samt en begrænset arbejdsindsats fra klageren. For tøjvirksomheden fandt Landsskatteretten derimod ikke, at den befandt sig i en etableringsfase, da det primært var en ændring af salgsmetode for eksisterende produkter. Retten lagde vægt på, at tøjvirksomheden historisk set havde været underskudsgivende i mange år (11 ud af 15 år fra 2004-2019), og at den dokumenterede omsætningsfremgang ikke var tilstrækkelig til at sikre en rimelig driftsherreløn for klagerens arbejdsindsats inden for en overskuelig årrække. Underskud relateret til tøjvirksomheden blev derfor ikke godkendt fratrukket.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan dog ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. I ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det tillægges betydelig vægt, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til en rimelig fortjeneste, altså systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, med mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn.

Opdeling af driftsgrene

Landsskatteretten tiltrådte, i lighed med tidligere klagebehandling for 2013-2015, at klagerens virksomhed består af to separate driftsgrene: en rengøringsvirksomhed og en tøjvirksomhed. Den af klageren fremlagte opgørelse med fordeling af resultater på de to driftsgrene blev tiltrådt.

Rengøringsvirksomheden

Landsskatteretten godkendte fradrag for underskud fra rengøringsvirksomheden. Dette blev begrundet med, at rengøringsvirksomheden ikke har oplevet vedvarende underskud, og det blev anset for sandsynliggjort, at der fremadrettet er udsigt til overskud af denne virksomhedsgren. Yderligere blev det fremhævet, at klagerens arbejdsindsats i denne gren er begrænset, da al rengøring udføres af en ansat, hvilket tillader en minimal driftsherreløn.

Landsskatteretten godkendte følgende fradrag for rengøringsvirksomheden:

Tøjvirksomheden

Landsskatteretten fandt ikke, at tøjvirksomheden befandt sig i en etableringsfase i perioden 2016-2018, da virksomheden blev startet i 1987. Ændring af salgsmetode (fra fysisk butik til webshop) blev ikke anset for en omlægning af virksomheden, da de samme produktgrupper sælges, og der allerede var et varelager og branchekendskab. Virksomheden blev ikke anset for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten lagde vægt på, at tøjvirksomheden i perioden 2004-2019 var underskudsgivende i 11 ud af 15 år, og der var ikke udsigt til rentabilitet inden for en kortere årrække, der kunne give et overskud på den primære drift. Selvom omsætningen gradvist forbedredes fra 2016, og bruttoavancen lå på ca. 40 % i de seneste år, blev det vurderet, at omsætningen skulle være minimum 1.000.000 kr. for at levne plads til en driftsherreløn, der modsvarer klagerens arbejdsindsats på 77 timer om ugen. Den dokumenterede omsætningsfremgang blev ikke fundet tilstrækkelig til at understøtte udsigt til rentabilitet inden for en kortere årrække, især da budgettet for 2019 langt fra blev realiseret. Der blev henvist til Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745.ØLR.

Omstændigheder som klagerens sygdom og udskiftning af IT-leverandører kunne ikke føre til et andet resultat. Underskud relateret til tøjvirksomheden blev derfor ikke godkendt fratrukket.