Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2018, hvor Skattestyrelsen skønsmæssigt havde forhøjet klagerens overskud af virksomhed baseret på bankindsætninger. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed med detailhandel af personbiler, varebiler og minibusser samt reservedele og tilbehør til motorkøretøjer. Klageren havde ikke selvangivet virksomhedsresultat og havde ikke udarbejdet regnskabsmateriale.
Skattestyrelsen havde opgjort bankindsætninger til 855.304,88 kr. og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 684.244 kr. ekskl. moms som overskud af virksomhed. Forhøjelsen var baseret på en gennemgang af bankkontoudtog, hvor indsætninger, der ikke var interne overførsler, sociale ydelser eller refusion af private udlæg, blev anset som omsætning i virksomheden. Skattestyrelsen inkluderede også spilgevinster i omsætningen, da de formodede, at spilleudgifterne var betalt med ubeskattede kontanter fra virksomheden.
Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle bortfalde, subsidiært at afgørelsen var ugyldig. Klageren anførte, at mange indsætninger var private og ikke relaterede sig til virksomheden. Dette omfattede salg af private biler og motorcykler (som klageren havde som hobby), tilbagebetaling af private lån, refusion af udlæg og skattefrie spilgevinster. Klageren fremhævede, at der var en signifikant forskel på de biler, han handlede privat, og dem i virksomheden. Klageren fremlagde diverse dokumentation, herunder auktionsnotaer, fakturaer, mailkorrespondance, erklæringer om lån og private handler, samt politiets lister over køretøjer.
Klageren gjorde gældende, at Skattestyrelsens skøn var fejlbehæftet, da det ikke havde medtaget udgiftssiden, og at sagsoplysningen var utilstrækkelig, idet politiets oplysninger om private bilhandler ikke var inddraget. Klageren påpegede også, at Skattestyrelsens afgørelse led af en væsentlig begrundelsesmangel i henhold til Forvaltningslovens § 24.
Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse, men accepterede en mindre nedsættelse af omsætningen for en intern overførsel. De fastholdt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de øvrige indsætninger var skattefrie eller allerede beskattede. Skattestyrelsen indstillede dog, at spørgsmålet om fradrag for driftsudgifter skulle hjemvises til fornyet behandling, da klageren først havde fremlagt dokumentation herfor under klagesagen. Skattestyrelsen nedlagde desuden en skærpet påstand om forhøjelse af klagerens anden personlige indkomst med 271.500 kr. for kontante køb, da den tidligere antagne kontantbeholdning fra 2017 ikke længere kunne lægges til grund.
Landsskatteretten henviste til følgende retsgrundlag:
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, da klageren ikke havde fremlagt regnskabsmateriale. Retten nedsatte dog omsætningen med 4.800 kr. (6.000 kr. x 80 %), da indsætningen på 6.000 kr. den 8. januar 2018 var dokumenteret som en intern overførsel mellem klagerens egne konti.
For de resterende bankindsætninger fandt retten, at klageren ikke havde godtgjort, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller skattefri midler. Dette omfattede:
Samlet set fandt retten, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bankindsætningerne på 849.304 kr. (855.304 kr. - 6.000 kr.) ikke relaterede sig til virksomheden. Omsætningen i klagerens virksomhed blev derfor ansat til 679.444 kr. ekskl. moms. Retten bemærkede, at transaktionernes tekster (f.eks.
SkatteministerietSatser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014-2017. Forhøjelserne vedrørte indsætninger på klagerens private bankkonti, overførsler og hævninger fra to selskaber ([virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS), hvor klageren blev anset for at have bestemmende indflydelse, samt en skønsmæssig ansættelse af overskuddet fra klagerens enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2017.
Klageren anførte, at indsætningerne på de private konti stammede fra salg af privat granit eller vedrørte et konkursramt CVR-nummer. Vedrørende selskabsoverførslerne og hævningerne hævdede klageren, at beløbene var anvendt til materialekøb eller udlæg, eller at der forelå et låneforhold, som ikke skulle beskattes efter Ligningsloven § 16e. For den skønsmæssige ansættelse af virksomhedsoverskuddet argumenterede klageren for, at Skattestyrelsens anvendelse af bruttoavance var forkert, og at overskudsgraden burde have været anvendt. Klageren rejste desuden spørgsmål om potentiel dobbeltbeskatning.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var den reelle ejer og hovedaktionær i selskaberne. De mente, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de modtagne midler ikke var skattepligtige eller allerede beskattede. Skattestyrelsen henviste til, at lån fra selskaber til hovedaktionærer er skattepligtige efter Ligningsloven § 16e. Den skønsmæssige ansættelse af virksomhedsoverskuddet blev anset for berettiget på grund af manglende selvangivelse og store differencer mellem bogført omsætning og bankindsætninger.
Sagen omhandler en klagers enkeltmandsvirksomhed, der var registreret inden for bygge- og anlægsbranchen. Klageren havde...
Læs mereSagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af resultatet for en enkeltmandsvirksomhed for indkomståret 2022. Klageren, en...
Læs mere