Landsskatteretten: Maskeret udbytte og værdi af fri bil - Aktionærlån og løn

Sagen omhandler beskatning af hævninger på mellemregningskonti i flere selskaber, som klageren var eneanpartshaver og direktør i, samt beskatning af fri bil. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens aktieindkomst og personlige indkomst for indkomstårene 2014-2017, idet hævningerne blev anset for maskeret udbytte eller løn i henhold til Ligningsloven § 16 e og Statsskatteloven § 4. Derudover blev klageren beskattet af værdien af fri bil, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Klageren bestred Skattestyrelsens afgørelse og argumenterede for, at hævningerne skulle opgøres efter et nettoprincip, at der ikke skulle ske dobbeltbeskatning, og at lønindberetninger skulle modregnes. Klageren anførte desuden, at hævninger i datterselskaber skulle anses for maskerede udlodninger til moderselskabet, og at lønudbetalinger aldrig kunne anses for lån. Vedrørende fri bil hævdede klageren, at den ene bil (Peugeot 307) var privat ejet trods selskabsregistrering, og den anden (Porsche Cayenne) kun var anvendt erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen fastholdt, at lån til eneanpartshavere med bestemmende indflydelse skulle behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, jf. Ligningsloven § 16 e. Dette betød, at hævningerne skulle beskattes som enten udbytte (Ligningsloven § 16 a) eller løn (Statsskatteloven § 4) på udbetalingstidspunktet. Skattestyrelsen anvendte bruttoprincippet, hvilket indebar, at alle hævninger var skattepligtige, uanset eventuelle tilbagebetalinger i løbet af året. Krediteringer på mellemregningskonti blev anset for indfrielse af det civilretlige lån og ikke som modregning i de skattepligtige hævninger. Renter blev kun beskattet, hvis de ikke var betalt inden for fristen. For fri bil fastholdt Skattestyrelsen, at der var en formodning om privat rådighed, når en hovedaktionær havde adgang til en firmabil, og at klageren ikke havde sandsynliggjort det modsatte.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant argumenterede for, at Ligningsloven § 16 e ikke ændrede det grundlæggende princip om indkomstårets ubrydelighed i Statsskatteloven § 4, og at beskatning derfor skulle ske af årets nettohævning. Det blev fremhævet, at bruttoprincippet kun var specifikt nævnt i Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4 for virksomhedsordningen, og at lovgiver ikke havde udvidet Ligningsloven § 16 e tilsvarende. Repræsentanten henviste til, at beskatningen skulle ske efter de eksisterende regler for den type indkomst, der var tale om. Det blev også anført, at hævninger i datterselskaber skulle anses for maskerede udlodninger til moderselskabet, og at beskatningen af den reelle ejer skulle afgøres ud fra situationen i moderselskabet. Vedrørende løn blev det fremført, at en omkostning, som et selskab anså for løn, aldrig kunne anses for et lån, og at lønudbetalinger skulle beskattes i det indkomstår, hvor udbetalingen fandt sted. For fri bil blev det anført, at Peugeot 307 var privat ejet, og Porsche Cayenne kun anvendt erhvervsmæssigt, og at Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for privat rådighed over Peugeot 307.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren og de involverede selskaber var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16 e, stk. 1. Enhver postering på mellemregningskontoen, der skabte eller forøgede et lån til klageren, blev anset for et lån omfattet af denne bestemmelse. Krediteringer på mellemregningskontoen, når selskabet havde et tilgodehavende, blev anset for tilbagebetalinger uden betydning for opgørelsen af lånet. Beskatningen af et lån efter Ligningsloven § 16 e, stk. 1 medfører ikke, at lånet anses for tilbagebetalt, da det civilretligt fortsat eksisterer. Det blev også fastslået, at låneforhold mellem selskab og aktionær anses for selvstændige, hvis de er behandlet som sådan i bogholderiet.

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens opgørelse af klagerens lån i [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2014, 2015 og 2017. For indkomståret 2016 blev lånet i [virksomhed1] ApS opgjort til 416.210 kr., idet en postering på 89.448,07 kr. til [virksomhed2] ApS ikke skulle beskattes hos klageren. Beskatningen skulle ske hos klageren som udbytte, jf. Ligningsloven § 16 a, uanset at [virksomhed1] ApS var ejet af [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS' mellemværender med klageren blev anset for selvstændige låneforhold, da de var ført på forskellige konti. For indkomståret 2014 blev lånet opgjort til 160.000 kr. For indkomståret 2015 blev lånet opgjort til 77.746 kr., inklusiv 16.320 kr. i renter, som ikke var godtgjort tilbagebetalt inden selvangivelsesfristen. Skattestyrelsens opgørelse for 2016 blev tiltrådt, mens der for 2017 ikke kunne konstateres et lån til klageren.

For [virksomhed3] ApS tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens opgørelse for alle indkomstår, idet en dobbeltpostering i 2017 blev anset for en systemmæssig opsætning.

Skattestyrelsens opgørelse af klagerens lån i [virksomhed4] ApS for indkomståret 2016 blev tiltrådt.

Beskatning af aktieindkomst

Landsskatteretten fandt, at efter bruttoprincippet i Ligningsloven § 16 e skulle hævninger på mellemregningskontoen beskattes allerede ved optagelsen af lånet. Skattestyrelsens fremgangsmåde med at modregne hævninger i lønindberetninger og overføre beskatningen til senere indkomstår blev ikke tiltrådt. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at selskabets fordring på klageren var overført som løn, da der manglede en lønaftale og talmæssig sammenhæng.

Klagerens aktieindkomst blev forhøjet som følger:

Skattestyrelsens afgørelse blev ændret på dette punkt.

Beskatning af løn

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2017 med 366.059 kr. Beløbene på 183.774 kr. fra [virksomhed1] ApS, 90.982 kr. fra [virksomhed2] ApS og 91.303 kr. fra [virksomhed4] ApS, som var fratrukket som lønudgifter i selskabernes skattepligtige indkomst, men ikke indberettet, blev anset for tilgået klageren som den eneste ansatte og direktør. Der var ikke grundlag for at anse disse som overførsler af selskabets fordring på klageren som løn.

Værdi af fri bil

Landsskatteretten tiltrådte ikke Skattestyrelsens opgørelse af beskatning af rådighed over fri bil. Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, påhviler som udgangspunkt Skattestyrelsen, når hovedaktionærens og selskabets adresse ikke er sammenfaldende. Skattestyrelsen havde ikke løftet bevisbyrden for, at klageren havde haft Peugeot 307 til rådighed, hvorfor der ikke skulle ske beskatning heraf. Klageren havde derimod forklaret, at Porsche Cayenne var anvendt både privat og erhvervsmæssigt.

Beskatningen af værdien af fri bil blev herefter opgjort til:

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens afgørelse for beskatning af fri bil med 30.787 kr. til 51.055 kr. for indkomståret 2016 og med 42.327 kr. til 51.055 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 blev stadfæstet.