Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af indkomst og honorarindtægter

Sagen omhandler en skatteyders indkomst- og virksomhedsforhold for indkomstårene 2013-2017. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst baseret på bankindsætninger, som blev anset for at være omsætning i en uregistreret virksomhed og honorarindtægter (kurtageprovision), da klageren ikke havde selvangivet disse indkomster tilstrækkeligt eller fremlagt fyldestgørende dokumentation. For indkomståret 2015 nægtede Skattestyrelsen desuden fradrag for direkte omkostninger, der var betalt kontant og oversteg 10.000 kr., samt for lokaleomkostninger i en privat bolig, idet erhvervsmæssig anvendelse ikke var dokumenteret.

Klageren bestred forhøjelserne og anførte, at Skattestyrelsens skøn var urealistisk, da der ikke var skønnet over udgifter. Han gjorde desuden gældende, at han ikke var rette indkomstmodtager af alle honorarindtægter, idet bankkontoen angiveligt var en fælles konto med en tidligere samlever. Endelig anfægtede klageren grundlaget for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2013, 2014 og 2015, idet han mente, at der ikke var handlet med grov uagtsomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2017.

Honorarindtægter

Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at indsætningerne på bankkontoen (kontonr. [...19]) var skattefri indkomst, eller at han ikke var rette indkomstmodtager. Der blev lagt vægt på, at klagerens forklaring om en fælles konto med en tidligere ægtefælle ikke var underbygget af objektive kendsgerninger. Klageren var ifølge skatteoplysningerne eneejer af kontoen og havde dispositionsret over beløbene. Posteringstekster som "Nota", "Management Fee" og "Afregningsnota" indikerede erhvervsmæssig karakter, og klagerens tidligere repræsentant havde selv oplyst, at der var tale om B-indkomst i form af kurtageprovision. Klagerens argument om, at samleveren havde et retligt krav på halvdelen af beløbet, blev anset for uden betydning for beskatningsgrundlaget.

Overskud af virksomhed

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2013, 2014 og 2016. Dette skyldtes, at klageren ikke havde fremlagt det fornødne regnskabsmateriale, og det fremlagte materiale ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven § 7, stk. 3 og Bogføringsloven § 9, stk. 1 (f.eks. negativ kassebeholdning og manglende afstemning af bankbevægelser). Klageren havde ikke godtgjort, at indsætningerne på bankkontoen (kontonr. [...00]) stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Vedrørende fradrag for driftsudgifter bemærkede retten, at klageren ikke havde fremlagt dokumentation for afholdelse og størrelse af udgifterne, hvilket påhviler den skattepligtige jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen var derfor berettiget til ikke at godkende fradrag for driftsudgifter.

Indkomståret 2015

• Direkte omkostninger: Fradrag for 245.000 kr. i direkte omkostninger, betalt kontant til [virksomhed3] ApS, blev nægtet. Dette skyldtes, at betalinger over 10.000 kr. skal ske via et pengeinstitut, der sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, jf. Ligningsloven § 8 Y.
• Lokaleomkostninger: Fradrag for 84.522 kr. i lokaleomkostninger blev nægtet. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at 30 % af hans private bolig blev anvendt erhvervsmæssigt, hvilket er en betingelse for fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Ekstraordinær genoptagelse (2013, 2014 og 2015)

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 var opfyldt, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

• Grov uagtsomhed: Retten vurderede, at det var mindst groft uagtsomt, at klageren ikke havde selvangivet overskud af virksomhed og honorarindtægter for 2013 og 2014. For 2015 blev det anset for mindst groft uagtsomt, at klageren havde fradraget driftsomkostninger, som han ikke var berettiget til i henhold til Ligningsloven § 8 Y.
• Kundskabstidspunkt og frister: Skattestyrelsens kundskabstidspunkt blev fastsat til den 5. juni 2019, hvor bankkontoudskrifter blev modtaget. Varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev overholdt, da forslag til afgørelse blev sendt den 30. september 2019. Fristen for afgørelse blev også overholdt, da den blev forlænget efter anmodning fra klagerens repræsentant.