Kennel-ejer beskattet af bankindsætninger trods påstand om ægtefælles drift

Sagen omhandler en skatteyder, der var registreret med en kennelvirksomhed, og som fik sin indkomst for årene 2013-2017 skønsmæssigt forhøjet af Skattestyrelsen på baggrund af betydelige bankindsætninger, som ikke var selvangivet. Klageren gjorde gældende, at hun ikke var rette skattesubjekt, da det var hendes ægtefælle, der reelt drev virksomheden og disponerede over hendes konti. Hun argumenterede desuden for, at mange af indbetalingerne var interne overførsler eller på anden vis skattefrie. Landsskatteretten fandt, at klageren var rette skattesubjekt, blandt andet med henvisning til en tidligere dom i en lignende sag. Retten stadfæstede Skattestyrelsens skøn i vidt omfang, men nedsatte forhøjelsen for de beløb, hvor klageren kunne dokumentere, at der var tale om interne overførsler. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af de ældre indkomstår blev anset for opfyldt på grund af grov uagtsomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf en afgørelse, der i hovedtræk stadfæstede Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse, men med visse justeringer.

Rette skattesubjekt

Landsskatteretten fandt, at klageren var rette skattesubjekt for omsætningen i kennelvirksomheden. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren var registreret som ejer af virksomheden i CVR-registret i de pågældende indkomstår.
• Klageren havde adgang til og råderet over de bankkonti, hvor indtægterne fra virksomheden var indgået.
• Retten henviste til en tidligere dom fra Retten i [by1] (SKM2022.337.BR), som omhandlede samme problemstilling for de samme parter for tidligere indkomstår (2009-2010), hvor klageren også blev anset for at være rette skattesubjekt.
• En erklæring fra klagerens ægtefælle, hvor han påtog sig ansvaret for driften, blev ikke tillagt afgørende bevismæssig betydning.

Overskud af virksomhed

Landsskatteretten vurderede, at bevisbyrden for, at de mange bankindsætninger ikke var skattepligtig omsætning, påhvilede klageren, jf. Statsskatteloven § 4.

Indtægter

• Retten godkendte, at en række indsætninger var dokumenterede interne overførsler mellem klagerens egne konti. Forhøjelsen blev derfor nedsat for disse beløb.
• Månedlige indsætninger på 20.000 kr. blev ikke anerkendt som interne overførsler, da klageren ikke kunne dokumentere pengestrømmen, og disse blev derfor anset for skattepligtig indkomst.
• Øvrige udokumenterede indsætninger blev ligeledes anset for skattepligtig omsætning, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de stammede fra allerede beskattede midler eller var skattefrie.

Udgifter

• Retten fandt ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for driftsudgifter end dem, Skattestyrelsen allerede havde anerkendt på baggrund af kontoudtogene. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for yderligere udgifter med den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens endelige forhøjelser

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelser for indkomstårene 2014-2017, mens afgørelsen for 2013 blev stadfæstet. De endelige forhøjelser af resultat af virksomhed blev fastsat som følger:

Hjemvisning

Retten afviste klagerens påstand om at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Begrundelsen var, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag (bankkontoudtog), og at klageren ikke havde fremlagt dokumentation, der kunne begrunde en fornyet behandling.

Formalitet (Ekstraordinær genoptagelse)

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2013, 2014 og 2015 var opfyldt. Retten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter af betydelig størrelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Desuden var fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 for varsling og afgørelse overholdt af Skattestyrelsen.