Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Forhøjelse af overskud af virksomhed - manglende selvangivelse - uregistreret virksomhed - skønsmæssig ansættelse - moms som løn - tab på debitorer - genoptagelse

Dato

7. marts 2024

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Virksomhedsindkomst, Skønsmæssig ansættelse, Driftsomkostninger, Tab på debitorer, Ekstraordinær genoptagelse, Skatteforvaltningsloven

Sagen omhandlede en klager, der drev enkeltmandsvirksomhed og ikke havde selvangivet sin indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Klageren var tvangsafmeldt for moms i december 2015, men fortsatte med at drive uregistreret virksomhed. Efter kontrolbesøg og manglende indsendelse af materiale foretog Skattestyrelsen skønsmæssige ansættelser af klagerens indkomst. Klagerens revisor fremsendte efterfølgende regnskaber og bilagsmateriale, hvorefter Skattestyrelsen udsendte nye forslag og afgørelser, der forhøjede klagerens overskud af virksomhed for de tre indkomstår.

Skattestyrelsens forhøjelser

Skattestyrelsens forhøjelser var baseret på en gennemgang af de indsendte regnskaber og bilag, hvor der blev konstateret:

  • Yderligere omsætning: Indsætninger på bankkonto, der ikke var medtaget i regnskabet, blev anset for omsætning, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
  • Ikke-godkendte fradrag for driftsudgifter: Dette omfattede dobbelt fratrukne bilag, manglende dokumentation for udgifter, rykkergebyrer (ikke fradragsberettigede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a), samt udgifter afholdt efter virksomhedens ophør.
  • Ikke-godkendte fradrag for biludgifter og afskrivninger: Fradrag for reparationer på biler, klageren ikke ejede, og afskrivninger på en solgt bil blev ikke godkendt, jf. Afskrivningsloven § 5, stk. 1. Skattestyrelsen bemærkede, at tab på solgte driftsmidler kan fradrages i salgsåret, jf. Afskrivningsloven § 5a, men dokumentation for salget manglede.
  • Ikke-godkendt fradrag for tab på debitorer: Et tab på 347.093 kr. vedrørende et tilgodehavende hos et selskab under konkurs blev ikke godkendt, da tabet ikke ansås for endeligt konstateret i indkomståret 2017, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Klagerens indsigelser

Klagerens repræsentant gjorde principalt gældende, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 for genoptagelse og ansættelse ikke var overholdt for indkomståret 2015. Det blev anført, at Skattestyrelsen allerede ved kontrolbesøg i august og september 2017 var blevet bekendt med, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed, og at Skattestyrelsen havde indhentet materiale forud for det første forslag af 18. februar 2019. Afgørelsen af 15. november 2019 blev truffet mere end 3 måneder efter det første forslag, hvilket ifølge klageren var i strid med fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Subsidiært anførte repræsentanten, at forhøjelserne skulle nedsættes, da klageren havde afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter, som ikke var indrømmet fradrag for. Særligt blev det fremhævet, at tabet på debitorer på 347.093 kr. nu var endeligt konstateret, da konkursboet for debitor var afsluttet uden dividende til simple kreditorer i maj 2023. Dette tab burde derfor anerkendes som fradragsberettiget, jf. Kursgevinstloven § 17 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved at drive uregistreret virksomhed uden selvangivelse, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskabstidspunktet blev anset for at være den 6. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog det efterspurgte regnskabsmateriale, og fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt. Skattestyrelsen justerede dog sin indstilling for 2016 og 2017 på retsmødet, idet momsbeløb på fakturaer skulle anses for løn, hvilket medførte yderligere fradrag for lønudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde selvangivet sin indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 og havde drevet uregistreret virksomhed. Da klageren desuden ikke havde fremlagt regnskab udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, var Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte klagerens indkomst skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Landsskatteretten konstaterede, at der under klagesagen ikke var fremlagt dokumentation for yderligere driftsomkostninger, og henviste til, at driftsomkostninger skal dokumenteres med bilag, jf. Bogføringsloven § 9, stk. 1.

Retten korrigerede Skattestyrelsens beregningsgrundlag for indeholdelsespligtigt beløb i den sammenholdte indeholdelses- og hæftelsessag. Grundlaget for det indeholdelsespligtige beløb burde være fakturaernes bruttobeløb (inkl. moms), da dette anses for den samlede udgift anvendt til lønudbetaling. Klageren burde som følge heraf have haft fradrag for de yderligere afholdte driftsomkostninger i form af den yderligere lønudgift, som fakturaernes momsbeløb anses for, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Forhøjelsen af overskud af virksomhed for 2016 og 2017 blev derfor opgjort således:

Påklaget afgørelseMomsbeløb anset for lønI alt
262.319 kr.42.988 kr.219.332 kr.
571.914 kr.5.000 kr.566.914 kr.

Vedrørende tab på debitorer fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne foretages fradrag for tab på fordringen i indkomståret 2017, da tabet ikke var endeligt konstateret i dette indkomstår. Retten henviste til, at fradrag for tab på fordringer kun kan foretages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Formalitet vedrørende indkomståret 2015

Skattestyrelsens 2. forslag for indkomståret 2015 blev sendt den 17. september 2019, hvilket var uden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Retten fandt dog, at klagerens manglende selvangivelse af resultat af virksomhed måtte anses for i hvert fald groft uagtsomt. Derfor havde Skattestyrelsen adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., blev fastsat til den 6. maj 2019, hvor Skattestyrelsen modtog klagerens regnskab og bilagsmateriale for indkomståret 2015. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme offentliggjort som SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR. Da forslaget blev sendt den 17. september 2019, var varslingsfristen overholdt. Fristen for at træffe afgørelse (3 måneder efter varsling) blev også anset for overholdt, da afgørelsen blev sendt den 15. november 2019.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015 var således opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 205.222 kr. for indkomståret 2015. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016 til 219.332 kr. og for indkomståret 2017 til 566.914 kr.

Lignende afgørelser