Landsskatteretten: Afgørelse om fastholdelse af inddrivelsesrenter – underretning om overdragelse af fordringer

Sagen omhandler Gældsstyrelsens fastholdelse af inddrivelsesrenter på klagerens gæld vedrørende daginstitution, som beløb sig til i alt 32.090,19 kr. Fordringerne blev overdraget til inddrivelse hos SKAT Inddrivelse i perioden fra juni 2012 til september 2013, og inddrivelsesrenter blev tilskrevet fra den 1. august 2013 eller den 1. oktober 2013, afhængigt af fordringen.

Gældsstyrelsens begrundelse

Gældsstyrelsen begrundede fastholdelsen af renterne med henvisning til Gældsinddrivelsesloven § 5, som fastslår, at fordringer under inddrivelse forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til Lov om renter ved forsinket betaling m.v. § 5, stk. 1 og 2. Renterne tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelse til inddrivelse, dog tidligst fra den 1. august 2013, hvor en ny lovregel trådte i kraft. Daginstitutionsgæld er ikke undtaget fra rentetilskrivning i henhold til Inddrivelsesbekendtgørelsens § 9.

Gældsstyrelsen anførte, at fordringerne var forældet efter Forældelsesloven § 3, stk. 1, men at forældelsen var afbrudt ved klagerens underskrevne gældserkendelse den 19. maj 2014, hvilket startede en ny forældelsesfrist jf. Forældelsesloven § 15 og Forældelsesloven § 19. Desuden var fordringerne omfattet af Gældsinddrivelsesloven § 18a, hvilket forlængede forældelsesfristen yderligere.

Det blev vurderet, at [by1] Kommune havde overholdt Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 3 og 4 ved at sende rykkerskrivelser, der informerede om overdragelse til inddrivelse. Gældsstyrelsen fastholdt, at loven ikke kræver, at Gældsstyrelsen underretter om modtagelse af fordringer for at tilskrive renter, og at det er skyldnerens ansvar at betale rettidigt.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant mente, at inddrivelsesrenterne ikke var tilskrevet med rette. Dette blev begrundet med en afgørelse fra Ankestyrelsen af 5. april 2019, som fastslog, at kommunen skulle træffe en afgørelse om at oversende krav til inddrivelse. Da kommunen først traf denne afgørelse den 11. juli 2019, måtte de tidligere oversendelser af krav betragtes som ugyldige. Repræsentanten argumenterede derfor for, at de påløbne inddrivelsesrenter fra de oprindelige oversendelser skulle slettes, og eventuelle afdrag på renter skulle tilbagebetales eller modregnes i hovedstolen.

Faktiske oplysninger om fordringerne

Fordringerne vedrørende daginstitution blev overdraget til inddrivelse i perioden fra 12. juni 2012 til 14. september 2013. Renter blev tilskrevet fra 1. august 2013 for fordring 1-16 og fra 1. oktober 2013 for fordring 17. Gældsstyrelsen fremlagde en oversigt over fordringerne og de tilskrevne renter:

Klageren underskrev den 19. maj 2014 en gældserkendelse, der bekræftede gælden på 766.563,79 kr., som fremgik af en tilsigelse til udlægsforretning fra SKAT Inddrivelse dateret 26. april 2014. Gældserkendelsen oplyste om forældelsesafbrydelse og fortsat rentetilskrivning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at den ikke havde kompetence til at tage stilling til Ankestyrelsens afgørelse af 5. april 2019, da Landsskatteretten alene kan træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Repræsentanten havde anført, at tilskrivningen af inddrivelsesrenter på krav overdraget til inddrivelse før den 11. juli 2019 måtte anses som ugyldige. Indsigelser vedrørende inddrivelsesrenter pålagt i forbindelse med inddrivelse af krav hos Gældsstyrelsen vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Underretningspligt

I henhold til den dagældende Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4 var det en betingelse for overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, at fordringshaveren skriftligt underrettede skyldneren om overdragelsen. Forarbejderne til bestemmelsen understregede, at dette var den absolutte hovedregel, og at underretningen skulle gøre skyldner bekendt med, at fordringerne var sendt til inddrivelse, samt gøre skyldner i stand til at identificere de enkelte fordringer.

Landsskatteretten gennemgik de af Gældsstyrelsen anførte rykkerskrivelser fra [by1] Kommune og fandt, at ingen af disse indeholdt en behørig underretning om overdragelse af de specifikke fordringer til inddrivelse i henhold til Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4. Specifikt blev det bemærket, at:

• Rykkerskrivelsen af 20. januar 2010 fra forældrebetalingen og rykkerskrivelserne af 12. marts 2010 og 18. februar 2011 fra opkrævningsafdelingen ikke vedrørte de fordringer, som Gældsstyrelsen fastholdt inddrivelsesrenter for.
• Orienteringen om, at efterfølgende rater overføres uden yderligere varsel, ikke udgjorde en underretning om, at fremtidige krav overdrages direkte til inddrivelse uden yderligere underretning fra fordringshaveren.
• Rykkerskrivelsen af 26. januar 2012 ikke blev fremsendt og ikke indeholdt en underretning om overdragelse.
• Rykkerskrivelsen af 20. marts 2013 heller ikke indeholdt en underretning om oversendelse af fordringerne til inddrivelse.

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse SKM2017.661.LSR, hvor det blev fastslået, at inddrivelsesrenter var pålagt uberettiget, når der ikke var forsøgt underretning om overdragelsen af kravet. På baggrund af det fremlagte materiale fandt Landsskatteretten, at Gældsstyrelsen ikke havde godtgjort, at klageren var blevet underrettet om overdragelsen af fordringerne til inddrivelse af fordringshaveren.

Tidspunkt for korrekt underretning og rentetilskrivning

Det fremgik af sagen, at klageren den 26. april 2014 blev tilsagt af SKAT Inddrivelse til en udlægsforretning. Tilsigelsen var vedlagt en gældsoversigt, der gjorde klageren bekendt med de omfattede fordringer og deres størrelse. Klageren underskrev den 19. maj 2014 en gældserkendelse, hvoraf det fremgik, at han erkendte sin gæld, og at der fremover ville løbe renter og gebyrer på gælden.

Landsskatteretten fandt, at oplysningerne i tilsigelsen og de vedhæftede bilag opfyldte hensynene bag underretningspligten i Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4 fra dette tidspunkt. Klageren blev herved bekendt med, hvor hans gæld befandt sig, at inddrivelsesskridt kunne iværksættes, og at han kunne identificere gældsposterne.

I henhold til den dagældende Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 kunne inddrivelsesrenter tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Da fordringerne først blev anset for behørigt overdraget efter Gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 4 fra tidspunktet for SKAT Inddrivelses tilsigelse den 26. april 2014, kunne inddrivelsesrenterne først tilskrives med rette fra denne dato.

Landsskatteretten ændrede herefter Gældsstyrelsens afgørelse, således at alene inddrivelsesrenterne tilskrevet klagerens gæld vedrørende daginstitution fra den 26. april 2014 anses for at være tilskrevet med rette.