Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om betaling for kontrolbesøg på grund af manglende hjemmel

Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over en faktura fra Fødevarestyrelsen for tidsforbrug i forbindelse med to kontrolbesøg i januar 2019. Virksomheden anførte, at dens produkt var et udtørringsmiddel og ikke foder, og at den derfor ikke skulle betale for den tid, Fødevarestyrelsen brugte på at kontrollere dette.

Fødevarestyrelsens kontrol og fakturering

Fødevarestyrelsen gennemførte kontrolbesøg for at afklare, om virksomhedens produkter skulle klassificeres som foder. Kontrollen resulterede i en indskærpelse, fem bøder, et forbud og et påbud. Det samlede fakturerede tidsforbrug for to tilsynsførende over to dage, inklusiv forberedelse og sagsbehandling, beløb sig til 21.457 kr. Dette inkluderede et grundgebyr på 1.218 kr. og en timetakst på 547 kr.

Fødevarestyrelsens argumentation

Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden var en fodervirksomhed omfattet af kontrolpligten i henhold til Foderstofloven § 5 a, stk. 1. Styrelsen vurderede på baggrund af produkternes sammensætning, mærkning og markedsføring, at de var foder i henhold til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002. Styrelsen bemærkede desuden, at virksomheden efterfølgende havde ladet sig registrere som foderproducent.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens afgørelse af 3. december 2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet har ikke taget stilling til, om virksomhedens produkter er foder, men har alene vurderet retsgrundlaget for Fødevarestyrelsens afgørelse.

Væsentlig retlig mangel

Nævnet konkluderer, at Fødevarestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af en væsentlig retlig mangel, da den mangler korrekt hjemmel. Fødevarestyrelsen har henvist til retsregler i Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., som ikke understøtter den konkrete opkrævning.

• Forkert anvendelse af § 26, stk. 3: Fødevarestyrelsen anvendte Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 26, stk. 3 til at fakturere for to tilsynsførende. Nævnet fastslår, at denne bestemmelse kun gælder for rekvirerede ydelser og ikke for opfølgende kontrolbesøg som i denne sag.
• Forkert anvendelse af § 66, stk. 4: Henvisningen til Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 66, stk. 4 var også forkert, da den ikke vedrører kontrol af fodervirksomheder.

Nævnet påpeger, at en afgørelse skal indeholde en præcis henvisning til de retsregler, den er truffet efter, jf. Forvaltningslovens § 24.

Vejledning til Fødevarestyrelsens fornyede behandling

Ved den fornyede behandling af sagen skal Fødevarestyrelsen vurdere, om der findes en anden hjemmel eller praksis for at opkræve betaling for to tilsynsførende. Hvis det er tilfældet, skal styrelsen redegøre for de specifikke opgaver, hver medarbejder varetog, og vurdere, om det samlede tidsforbrug blev længere, end hvis kun én medarbejder havde udført kontrollen.