Justitsministeriets afgørelse om fristoverskridelse ved indbringelse for landsretten

En enlig kvinde klagede over socialudvalgets beslutning om at anbringe hendes to børn uden for hjemmet uden hendes samtykke, jf. Bistandsloven § 123, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen den 4. september 1986 og informerede klageren om adgangen til at få sagen forelagt landsretten samt om den gældende frist for dette. Klagerens advokat anmodede dog først om sagens indbringelse for landsretten den 13. oktober 1986, hvilket var efter fristens udløb. Landsretten afviste derfor at behandle sagen på grund af fristoverskridelsen. Klagerens advokat anmodede herefter Justitsministeriet om tilladelse til, at sagen alligevel kunne behandles af landsretten, idet der blev henvist til Retsplejeloven § 469, stk. 4 og Bistandsloven § 130, stk. 2.

Justitsministeriet afgjorde, at ministeriet ikke havde hjemmel til at give tilladelse til, at sagen kunne behandles af landsretten trods fristoverskridelsen. Ministeriet begrundede afgørelsen med, at henvisningen i Bistandsloven § 130, stk. 2 til retsplejeloven udelukkende vedrører sagens behandling i landsretten og ikke omfatter bestemmelsen i Retsplejeloven § 469, stk. 4 om sagens indbringelse for landsretten. Afgørelsen blev yderligere understøttet af sammenhængen mellem Bistandsloven § 129 og Bistandsloven § 130.