Kendelse om ophævelse af udvisningsbestemmelse grundet helbredsmæssige forhold

Denne sag omhandler en kendelse fra Retten i Helsingør vedrørende opretholdelse af en udvisningsbestemmelse for en domfældt person med paranoid skizofreni.

Sagens Baggrund

Domfældte blev ved Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 237 (forsøg på drab), jf. Straffeloven § 21, samt Straffeloven § 245, stk. 1 (vold af særlig farlig karakter) og Våbenloven § 10, stk. 2, jf. Våbenloven § 4, stk. 1. Domfældte blev idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den 10. december 2018 blev den idømte foranstaltning ændret til dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, der sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Sagens Forløb

Anklagemyndigheden indbragte sagen for retten den 9. oktober 2019 med henvisning til Udlændingeloven § 50 a, stk. 1, med påstand om, at udvisningsbestemmelsen skulle opretholdes. Domfældte nedlagde påstand om, at udvisningsbestemmelsen skulle ophæves.

Lægelige Oplysninger

Der blev fremlagt udtalelser fra Psykiatrisk Center Sct. Hans:

• Læge 1 (16. maj 2018): Oplyste, at Domfældtes stabile tilstand skyldes effektiv medicinsk behandling. Det blev vurderet, at der var stor sandsynlighed for alvorligt tilbagefald og personfarlig kriminalitet, hvis behandlingen afbrydes. Domfældte ville have behov for tæt og opsøgende psykiatrisk behandling og monitorering.
• Læge 2 (30. september 2019): Bekræftede, at Domfældte stadig var indlagt på åbent retspsykiatrisk afsnit, var velsoigneret, venlig og imødekommende. Han tog sin antipsykotiske medicin (Clozapin og Sertralin) og overholdt aftaler. Han havde daglig terrænfrihed og uledsaget udgang, herunder overnatninger hos sin mor i Helsingør, og havde egen bolig i Helsingør. Diagnosen var paranoid skizofreni (DF200). Det blev konkluderet, at Domfældte var klar til udskrivelse inden for 2-4 måneder, og at der ikke var psykiske eller somatiske hindringer for udskrivning.

Udlændingestyrelsens Udtalelse

Udlændingestyrelsen oplyste den 3. december 2018, efter anmodning fra Nordsjællands Politi, om behandlingsmulighederne i Bosnien-Hercegovina:

• De medicinske præparater (Clozapin og Sertralin) er tilgængelige på private apoteker i Sarajevo, men prisen er ukendt.
• Psykiatrisk behandling, herunder akut behandling og psykologisk behandling, er mulig på offentlige hospitaler i Sarajevo med faguddannet personale.

Domfældtes Forklaring

Domfældte forklarede, at han fik en behandlingsdom i 2008 og var i behandling. Han mente, at han handlede uagtsomt og uvilligt under den oprindelige hændelse. Han var nu stabiliseret og fortsat indlagt på Sankt Hans, hvor han fik medicin dagligt og fik tjekket blodprøver og EKG regelmæssigt. Lægerne mente, at han skulle tage medicin resten af livet. Han kom til Danmark i 1991 fra Bosnien, hvor han er født. Han frygtede at blive slået ihjel, hvis han vendte tilbage, da han ikke havde familie eller netværk i Bosnien-Hercegovina. Hans forældre boede i Danmark, og hans øvrige slægtninge var spredt i Europa. Han havde lært dansk og havde danske kammerater.

Rettens Afgørelse

Retten lagde til grund, at Domfældte, der er statsborger i Bosnien-Hercegovina og kom til Danmark i 1992, ikke har familie eller netværk i sit hjemland. Baseret på de lægelige oplysninger fandt retten, at Domfældte lider af paranoid skizofreni og er velbehandlet, men har behov for langvarig antipsykotisk medicinsk behandling. Det blev understreget, at Domfældte har brug for tæt og opsøgende psykiatrisk behandling samt monitorering med blodprøver på grund af alvorlige, livstruende bivirkninger ved den nuværende medicin. Domfældte er samarbejdsvillig og misbruger ikke stoffer, men der er en betydelig risiko for tilbagefald af skizofreni og personfarlig kriminalitet, hvis behandlingen afbrydes.

Retten bemærkede, at det ikke er afgørende, om behandlingen i Bosnien-Hercegovina er på samme niveau som i Danmark, men om Domfældte har adgang til relevant behandling i hjemlandet. Udlændingestyrelsen havde oplyst, at de to præparater, Domfældte behandles med (Clozapin og Sertralin), er tilgængelige på private apoteker i Sarajevo, og at psykiatrisk behandling er mulig på et offentligt hospital.

Retten fandt dog, at der var usikkerhed om, hvorvidt Domfældte i Bosnien-Hercegovina kan modtage ambulant, opsøgende psykiatrisk behandling, herunder medicinindtagelse, blodprøvekontrol og EKG-måling. Det var heller ikke oplyst, om disse ydelser og medicin ville være vederlagsfri, især da Domfældte forventes at være uden indtægter ved tilbagesendelse.

På baggrund af denne usikkerhed om adgang til nødvendig og relevant behandling og støtte, og om Domfældte reelt ville have adgang hertil, fandt retten, at Domfældtes helbredsmæssige tilstand talte afgørende imod en udsendelse, jf. Udlændingeloven § 50 a, stk. 1 og 2. Karakteren og grovheden af den kriminalitet, Domfældte er dømt for i Danmark, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse

Bestemmelsen i Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 om, at Domfældte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, ophæves. Statskassen skal betale sagens omkostninger.