Arbejdsskadesikring: Kræft og arbejde ved radaranlæg
Dato
15. november 2019
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Arbejdsskadeloven
Emner
Arbejdsskade, Erhvervssygdom, Kræft, Radaranlæg, Ioniserende stråling
Denne principmeddelelse samler og tydeliggør Ankestyrelsens praksis vedrørende anerkendelse af erhvervssygdomme, specifikt kræftlidelser, som følge af udsættelse for stråling fra radaranlæg. Den bygger på to tidligere sager, der omhandler radarteknikere i Forsvaret.
I den ene sag, sag nr. 1, arbejdede en sikret som radartekniker fra 1964 til 1969 og blev udsat for både ikke-ioniserende og en meget begrænset mængde ioniserende stråling. I 1995 fik han diagnosen myelodysplasi. Speciallægeudtalelser estimerede en maksimal ioniserende stråledosis på 3 milliSv, langt under den grænse på 200 milliSv, der vurderes at medføre en øget risiko for myeloid leukæmi. Sikrede bestred afstanden til radaren og stråledosisberegningerne.
I den anden sag, sag nr. 2, arbejdede en sikret med vedligeholdelse og kalibrering af ildleder- og radaranlæg fra 1968 til 1971 og et halvt år i 1973. Han var udsat for stråling fra megatroner, der genererede røntgenstråling, samt fra luftradarer. Statens Institut for Strålehygiejne foretog rekonstruerede målinger, der viste en stråledosis under den daværende dosisgrænse på 20 milliSv pr. år, og at røntgenstrålingen havde lav energi med begrænset indtrængning i kroppen. Sikrede udviklede malignt melanom.
Ankestyrelsen stadfæstede i begge sager Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om afslag på anerkendelse af lidelserne som erhvervssygdomme. Afgørelserne blev truffet med baggrund i arbejdsskadeloven.
Ankestyrelsens principielle afgørelser
| Sag | Diagnose | Hovedbegrundelse for afslag |
|---|---|---|
| 1 | Myelodysplasi | - Ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme (Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1).<br>- Ingen ny lægevidenskabelig dokumentation for sammenhæng med radarteknikerarbejde (Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1).<br>- Arbejdet ikke udelukkende eller i overvejende grad årsag til lidelsen (Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1).<br>- Estimerede stråledosis (maks. 3 milliSv) lå langt under grænsen for øget risiko (200 milliSv).<br>- Radarstråling er ikke ioniserende og udgør ikke kræftrisiko. |
| 2 | Malignt melanom | - Ingen ny lægevidenskabelig dokumentation for sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksposition og hudkræft, hverken for ioniserende eller ikke-ioniserende stråling (Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1).<br>- Arbejdet ikke udelukkende eller i overvejende grad årsag til lidelsen (Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1).<br>- Begrænset udsættelse for røntgenstråling, ikke tilstrækkelig til at udgøre en forøget risiko for hudkræft. |
Ankestyrelsen lagde i begge sager vægt på, at den estimerede stråleudsættelse var for lav til at udgøre en forøget risiko for kræftudvikling, og at der manglede tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for en årsagssammenhæng mellem arbejdet og de specifikke kræftlidelser. Sagerne blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af arbejde ved radarskærme i Forsvaret i forhold til udvikling af kræftlidelser, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5 og Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 3.
Lignende afgørelser
