Sammenfatning af principmeddelelse om slidgigt i tommelrodled som erhvervssygdom

Denne principmeddelelse samler og tydeliggør tidligere praksis vedrørende anerkendelse af slidgigt i tommelrodled som erhvervssygdom. Tre sager danner grundlag for meddelelsen, hvor borgere har ansøgt om anerkendelse af denne lidelse som en arbejdsskade.

I den første sag var borgeren ansat som radiomekaniker fra 1971 til 2007, hvor hovedopgaven var gennemsyn og reparation af feltradioer. Dette indebar dagligt mellem 1000 og 4000 betjeninger af omskifterknapper, der krævede en kraft på 2,2 til 3,1 kg pr. betjening, primært med venstre tommel- og pegefinger. Borgeren fik påvist dobbeltsidig tommelrodledsslidgigt.

Den anden sag omhandlede en borger, der fra 1988 til 1994 arbejdede som fabriksarbejder med påfyldning og pakning af plastikbægre og -flasker, hvilket var belastende for hænder og fingre. Fra 1994 var borgeren operatør med kranarbejde, der krævede vedvarende tryk på knapper med et tykt greb. Borgeren fik påvist dobbeltsidig slidgigt i tommelrodleddene.

I den tredje sag var borgeren ansat som violinist siden 1987, hvor arbejdet indebar omkring 22 timers ugentligt spil med mange gentagne bevægelser i albue og håndled. Borgeren udviklede slidgigt i højre tommelfingers rodled omkring 2005. I alle tre sager afviste Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) anerkendelse af slidgigten som erhvervssygdom.

Ankestyrelsen stadfæstede i alle tre sager Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om afslag på anerkendelse af slidgigt i tommelrodled som erhvervssygdom. Afgørelserne bygger på en samlet vurdering af gældende regler og medicinsk praksis.

Begrundelse for afslag

• Ikke på fortegnelsen: Slidgigt i tommelrodled er ikke optaget på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortegnelse over erhvervssygdomme, jf. arbejdsskadeloven § 7, stk. 1, nr. 1.
• Manglende medicinsk dokumentation: Der foreligger ikke generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem de beskrevne arbejdsbelastninger (som radiomekaniker, fabriksarbejder/operatør eller violinist) og udviklingen af slidgigt i tommelrodleddene, jf. arbejdsskadeloven § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led.
• Ingen særlig påvirkning: Arbejdet blev ikke anset for at have medført en sådan særlig påvirkning eller belastning, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad måtte anses for at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadeloven § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
• Beviskrav: Der gælder et særligt beviskrav for sygdomme, der ikke er på fortegnelsen. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget. Ankestyrelsen fandt, at dette bevis ikke var løftet i nogen af sagerne.
• Almindelig forekomst: Ankestyrelsen lagde vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen, og at der ikke er kendte erhvervsmæssige disponerende faktorer, bortset fra følger af specifikke skader som skred eller brud.
• Biomekanisk vurdering: I den første sag blev det specifikt vurderet, at bevægelsen ved drejning af omskiftere primært foregår i håndled/underarm og ikke biomekanisk påvirker tommelrodleddene. Desuden kan tommelfingerens rodled, som er et multiaxialt led, ikke sammenlignes med store vægtbærende led som knæ- og hofteled, hvor belastning er anerkendt som årsag til slidgigt.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke var tilstrækkelig mulighed for anerkendelse, jf. arbejdsskadeloven § 7, stk. 3.