Sammenfatning af sager om karpaltunnelsyndrom og rengøringsarbejde

Denne principmeddelelse samler og tydeliggør Ankestyrelsens praksis for anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som erhvervssygdom, især i relation til rengøringsarbejde. Meddelelsen er en sammenskrivning af de tidligere principmeddelelser 154-09, 155-09 og 156-09.

Sagerne omhandler tre kvinder, alle ansat som rengøringsassistenter, der udviklede karpaltunnelsyndrom.

I den første sag arbejdede en 35-årig kvinde som rengøringsassistent i 14 år (1993-2007). Hendes opgaver inkluderede daglig gulvvask med moppe i ca. 2 timer og periodisk kraftfuld afkalkning af fliser. Hun udviklede symptomer i 1994-1995, og højresidigt karpaltunnelsyndrom blev diagnosticeret i september 2006.

Den anden sag vedrørte en 47-årig kvinde, der arbejdede som rengøringsassistent i 8-9 måneder (fra januar 2005) med daglig gulvvask med fladmoppe i 4-6 timer. Hun oplevede symptomer fra september 2005, og dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom blev konstateret. En konkurrerende sygdom (mangelfuld skjoldbruskkirtelfunktion) blev nævnt som en mulig medvirkende årsag.

Den tredje sag omhandlede en 51-årig kvinde, der havde været rengøringsassistent siden 1982. Fra 1992 til 2005 udførte hun gulvvask med moppe i ca. 2,5 timer dagligt, stigende til ca. 3,5 timer dagligt fra sommeren 2005. Efter få måneders ansættelse i en børnehave i sommeren 2005 debuterede smerter og sovende fornemmelse i fingrene, og dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom blev diagnosticeret.

I alle tre sager afviste Arbejdsskadestyrelsen (efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget i de to første sager) anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom, både efter fortegnelsen over erhvervssygdomme og uden for denne.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom i alle tre sager. Afgørelserne præciserer kravene til anerkendelse af erhvervssygdomme i henhold til Arbejdsskadeloven.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at selvom rengøringsarbejde kan indebære relevante belastninger, var kravene til styrke, tidsmæssig udstrækning og repetitivitet ikke opfyldt i de konkrete sager for anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Som udgangspunkt kræves udsættelse for belastende arbejde svarende til 3-4 timer dagligt gennem længere tid.

Ankestyrelsen fandt desuden, at der ikke var grundlag for anerkendelse uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme. Dette skyldtes, at der ikke forelå ny medicinsk dokumentation, der kunne understøtte, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne forårsage karpaltunnelsyndrom. Ligeledes blev arbejdet ikke anset for at have indebåret en sådan særlig påvirkning eller belastning af hænder/håndled, at det udelukkende eller i overvejende grad måtte antages at være årsag til sygdommen, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1.