Stadfæstelse af Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvis udbetaling af tilskud til projekt om reduktion af pesticidforbruget

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. december 2019 om delvis udbetaling af tilskud til projektet "Reduktion af pesticidforbruget" under ordningen Miljøteknologi 2017. Klager havde oprindeligt ansøgt om tilskud den 19. august 2016 og modtog delvist tilsagn den 22. juni 2017. Efter en godkendt budgetændring den 23. september 2019 udgjorde det meddelte tilskud 466.176,51 kr.

Baggrund for Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om delvis udbetaling og sanktion, da en del af en faktura på 1.053.750,00 kr. var betalt med en naturalydelse, hvilket ikke er tilskudsberettiget ifølge Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 12, nr. 9. Da forskellen mellem det anmodede og godkendte beløb oversteg 10 %, blev udbetalingen sanktioneret med 327.000,00 kr. i henhold til forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63.

Derudover konstaterede Landbrugsstyrelsen, at klager ikke havde opfyldt kravet om skiltning på sin erhvervshjemmeside, som er påkrævet ifølge Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 10, stk. 4. Dette resulterede i en yderligere sanktion på 1 % af det resterende tilsagn.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 8. december 2019 og anførte, at vedkommende var uden skyld i at have ansøgt om for stort tilskud, da konsulenten [virksomhed1] havde været projektleder og ansvarlig for al kommunikation. Klager oplyste, at den fulde betaling ville være sket kontant, hvis det havde været kendt, at naturalydelser ikke var tilskudsberettigede.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at tilsagnshaver er ansvarlig for konsulentens dispositioner. Styrelsen understregede, at manglende kendskab til reglerne ikke kan føre til et andet resultat. Vedrørende skiltning henviste styrelsen til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 10, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 25, jf. forordning (EU) nr. 808/2014 bilag III, og begrundede sanktionen med vigtigheden af at informere offentligheden om EU's medfinansiering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. december 2019 om delvis udbetaling af tilskud til projektet "Reduktion af pesticidforbruget". Nævnet begrænsede sin prøvelse til forvaltningslovens krav om begrundelse og spørgsmålet om fritagelse for sanktion pålagt efter forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63.

Forvaltningslovens krav om begrundelse

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Styrelsen havde ikke angivet den korrekte hjemmel for sanktionen ved manglende skiltning, som er Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 25. Desuden havde styrelsen ikke tilstrækkeligt redegjort for de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen ved fastsættelse af sanktionens størrelse. Selvom Landbrugsstyrelsen efterfølgende i indstillingsbrevet til nævnet angav den korrekte hjemmel og hovedhensyn, kunne dette ikke ændre resultatet, da begrundelsen skal fremgå af selve afgørelsen. Nævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da den ikke påvirkede klagers forståelse af afgørelsen eller afgørelsens resultat.

Fritagelse for sanktion efter EU-forordning

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klager ikke kunne fritages for sanktion i henhold til undtagelsesbestemmelsen i forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1, sidste afsnit. Denne bestemmelse giver mulighed for fritagelse, hvis støttemodtageren kan påvise at være uden skyld i, at det ikke-støtteberettigede beløb er anført. Nævnet lagde vægt på, at klager ved ansøgningen havde accepteret konsulentens rolle, hvilket medfører identifikation mellem klager og konsulent. Det er tilsagnshaverens pligt at gennemføre projektet og fremsende anmodning om slutudbetaling, som det fremgår af tilsagnet af 22. juni 2017, punkt 2.1. og 2.8. Derfor fandt nævnet, at betingelsen om at være uden skyld ikke var opfyldt. Nævnet bemærkede desuden, at manglende kendskab til reglerne, herunder at naturalydelser ikke er tilskudsberettigede jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 12, nr. 9, ikke kan føre til et andet resultat, da det er klagers ansvar at kende og overholde reglerne. Nævnet er ikke den rette myndighed til at træffe afgørelse om mellemværendet mellem klager og konsulenten.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.