Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af realitetsbehandling af klage over Gribskov Kommunes tilladelse til forkortelse af skræntfodssikring
Dato
24. januar 2020
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Kystbeskyttelsesloven
Højdepunkt
Afvisning af klage i sag om tilladelse til kystbeskyttelse i form af 125 m skråningsbeskyttelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 18. november 2019, som gav tilladelse til at forkorte en skræntfodssikring fra 135 m til 125 m på fem ejendomme i Holløse By, Vejby. Klagen blev indgivet af en omboende den 2. december 2019.
Klageren anførte, at kommunens tilladelse manglede helhedsplanlægning, især i lyset af et kystbeskyttelsesprojekt på naboejendomme, som var under behandling og godkendt kort tid efter. Klageren frygtede, at forkortelsen af skråningsbeskyttelsen kombineret med den nye tilladelse ville skabe et 10 m "hul" i den samlede kystsikring.
Kommunens tilladelse og baggrund
Gribskov Kommune meddelte tilladelsen i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 2. Tilladelsen erstattede en tidligere tilladelse fra 9. september 2019 og omfattede en skråningsbeskyttelse på 125 m med en topkote på +4,5 m (DVR90), opbygget af filterdug, rallag og et dæklag af natursten med en hældning på 1:2.
Projektområdet er udpeget i Kommuneplanen 2013-25 som et område med særlige naturinteresser, bevaringsværdigt landskab, landskabelige egne og kystnærhedszone. Det ligger i et sommerhusområde og er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Langs kystskrænten er der § 3-beskyttede overdrev. Området er også en del af den planlagte fodringsstrækning "Tisvilde-Vincentstien" i det tværkommunale kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid.
Kommunen vurderede, at en forlængelse af anlæggene med 125 m ikke ville påvirke naboarealerne væsentligt mere, da kyststrækningen øst for ejendommene allerede var påvirket af læsideerosion fra eksisterende anlæg. Kommunen mente, at en fælles sandfodringsløsning på en længere strækning ville være effektiv mod erosion. Desuden vurderede kommunen, at projektet ikke ville have betydning for den rekreative udnyttelse af kysten eller den eksisterende adgang til og langs kysten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gribskov Kommunes afgørelse. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen kun kan påklages til nævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Nævnets vurdering af klagepunkter
Nævnet præciserede, at det er et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse har hjemmel i loven, og om den er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper. Derimod er spørgsmål om kystteknisk vurdering af behov for kystbeskyttelse og valg af kystsikringstype skønsmæssige spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at behandle.
Klagerens anbringende om, at kommunen mangler en helhedsplan for kystbeskyttelsen i området, blev af nævnet vurderet som et skønsmæssigt spørgsmål og ikke et retligt spørgsmål. På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen.
Tilbagebetaling af gebyr
Som følge af afvisningen af realitetsbehandling blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Lignende afgørelser