Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende gulvbelægning i fødevarevirksomhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 16. september 2019, som vedrørte gulvet på et personaletoilet og i forrummet til toilettet i en fødevarevirksomhed. Gulvet fremstod i råt beton og havde ikke en vaskbar overflade, hvilket Fødevarestyrelsen dokumenterede med fotos. Virksomheden sælger uemballeret frugt og færdigpakkede fødevarer. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg. Fødevarestyrelsen begrundede indskærpelsen med henvisning til hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 1, og anførte, at råt beton er et porøst materiale, der er vanskeligt at rengøre og kan føre til ophobning af snavs og spredning af luftbårne mikroorganismer til andre lokaler i virksomheden. Fødevarestyrelsen præciserede, at en tidligere kontrolrapport fejlagtigt havde angivet, at gulvet var kontrolleret uden anmærkninger, og at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontrol, hvorfor manglende bemærkninger ved tidligere besøg ikke betød godkendelse af forholdene. Styrelsen oplyste desuden, at der allerede den 12. juni 2019 var givet en indskærpelse for de samme forhold. Indskærpelsen blev anset for den mildeste sanktion for overtrædelse af fødevarelovgivningen. Klageren påklagede indskærpelsen og det tilhørende gebyr, idet klageren anførte, at Fødevarestyrelsen ikke tidligere havde haft bemærkninger til gulvet i de 17 år, forretningen havde eksisteret, og at virksomheden havde fået en "glad smiley" ved et kontrolbesøg den 3. oktober 2018, hvilket ifølge klageren indikerede, at alle forhold var i orden. Klageren fremsatte også synspunkter om en person, der havde anmeldt klageren til styrelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 2, litra a, og Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 16. september 2019, men ændrede ordlyden af indskærpelsen. Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 2, litra a.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at gulvet på personaletoilettet og i forrummet fremstod i råt beton og ikke havde en vaskbar overflade, hvilket Fødevarestyrelsens fotodokumentation understøttede. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens faglige vurdering af, at et porøst materiale som råt beton kan give hygiejnemæssige problemer, da det ikke er rengøringsvenligt. Derfor vurderede nævnet, at gulvets udformning og udførelse ikke muliggjorde tilstrækkelig vedligeholdelse og rengøring, og at det ikke begrænsede luftbåren kontaminering til det mindst mulige.

Bemærkninger til klagers anbringender

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol. Det forhold, at styrelsen ikke havde haft bemærkninger til gulvet ved et kontrolbesøg den 3. oktober 2018, var således ikke udtryk for godkendelse, men alene for, at de pågældende forhold ikke var blevet kontrolleret på det tidspunkt. Nævnet henviste til, at der allerede den 12. juni 2019 var konstateret de samme forhold.

Gebyr og opfølgende kontrol

Nævnet præciserede, at det er en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, at der skal udføres et opfølgende kontrolbesøg i henhold til Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5. Ligeledes er det en lovbestemt konsekvens, at der opkræves et gebyr for dette opfølgende besøg, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 35, stk. 2.

Ændring af indskærpelsens ordlyd

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsen ikke havde konstateret manglende vedligeholdelse, men derimod at gulvmaterialet i sig selv kunne give hygiejnemæssige problemer. Nævnet ændrede derfor indskærpelsens ordlyd til at følge hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 2, litra a, som nævnet vurderede var den korrekte bestemmelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.