Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende kystbeskyttelse

Sagen omhandler Svendborg Kommunes enslydende tilladelser af 1. november 2019 til lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse ved udlægning af sten ud for to matrikler. Tilladelserne blev meddelt på vilkår om kompenserende sandfodring, hvor der skulle fodres med 15 m³ rent groft sand/ral hvert femte år. Kommunen har vurderet, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering i henhold til Miljøvurderingsloven § 16.

Baggrund for kystbeskyttelsen

Kystbeskyttelsesanlæggene består af udlagte sten for foden af en cirka 2 meter høj kystskrænt og op ad ældre kystbeskyttelse, der omfatter vandret liggende træpæle mellem nedrammede galvaniserede rør. Svendborg Kommune har vurderet, at der er behov for kystbeskyttelse, og at den udførte stenudlægning skal forstærke den ældre kystbeskyttelse. Tilladelserne er tidsbegrænsede til 15 år, hvorefter kommunen vil revurdere løsningen.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommenes ejere påklagede afgørelserne den 29. november 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte navnlig følgende punkter:

• Der ønskes ikke sandfodring.
• Sandfodring vil vanskeliggøre brugen af Øhavsstien.
• Der ønskes trædesten og pælesikring bevaret med støtte af de nødvendige sten.
• Svendborg Kommune har afvist klagers ønske om dialog vedrørende kystsikring og forbedring af adgangsforholdene til Øhavsstien.

Klager har desuden fremsendt underskrifter og tilkendegivelser fra omboende samt en anbefaling fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at undlade sandfodring og i stedet fjerne de sten, der er påført siden 2011.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Svendborg Kommunes tilladelser. Nævnet bemærker, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1 kun kan påklages til nævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Nævnets kompetence

Nævnet fastslår, at det er et retligt spørgsmål, om Svendborg Kommunes afgørelse har hjemmel i loven, og om den er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper. Derimod er spørgsmål vedrørende den kysttekniske vurdering af behov for kystbeskyttelse og valg af kystsikringstype, herunder sandfodring, skønsmæssige spørgsmål. Disse skønsmæssige spørgsmål falder uden for nævnets kompetence og kan derfor ikke påklages.

Manglende dialog og gebyr

Vedrørende klagers anbringende om manglende dialog med Svendborg Kommune, bemærker nævnet, at de lovpligtige høringer i forbindelse med sagens behandling er foretaget. Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.